Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonChromecast-spejling virker nu til de fleste Androids - FlatpanelsDK

Chromecast-spejling virker nu til de fleste Androids

15 Dec 2014 | Rasmus Larsen |

Google begyndte at rulle skærmspejling ud til Android-telefoner og tablets tidligere på året. Dengang var de kun få enheder som virkede, men nu er der åbnet for alle Android-enheder med 4.4.2 eller nyere. En ”Guest Mode” er også tilføjet.

Skærmspejling til alle med Android 4.4.2

Uanset om du har Sony, HTC, Motorola, Samsung eller LG kan du nu skærmspejle hvad du ser op på den store tv-skærm via Chromecast. Funktionen er stadig i beta, men skulle virke med alle enheder, der kører Android 4.4.2 eller nyere.

Chromecast skærmspejling


Med skærmspejling er det nemmere at dele billeder, video eller andet information med familien på stuens største skærm. Skærmspejling aktiveres fra Chromecast-app’en på din telefon. Pålideligheden afhænger af hvor ny din Android-telefon er, men også af hjemmets WiFi.

Opdateringen kommer belejligt forud for den store udrulning af Android TV i 2015. Android TV er Google’s nye tv-platform til Smart TV og mediebokse. I Android TV-platformen er Chromecast indbygget, så man både kan køre apps og spil direkte fra Android TV-brugerfladen eller ”caste” til tv-skærmen fra en mobil eller tablet.

Opdateringen tilføjer også en ny ”Guest Mode” til Chromecast, som gør det muligt for gæster at bruge din Chromecast uden at de er tilkoblet WiFi-netværket. Google bruger en slags ”WiFi beacon”-metode til at registrere hvilke personer der sidder i din stue.



Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |