Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBenQ's nye 27" 4K-skærm BL2711U har HDMI 2.0 - FlatpanelsDK

BenQ's nye 27" 4K-skærm BL2711U har HDMI 2.0

04 Nov 2014 | Rasmus Larsen |

BenQ har afsløret en ny 27-tommer skærm med 3840x2160 pixels og et 10-bit IPS-panel. Skærmen udmærker sig ved at tilbyde både DisplayPort 1.2 og HDMI 2.0 porte. Det betyder, at den også kan tilsluttes kommende 4K-afspillere.

En mindre 4K-skærm

27 tommer og 4K-opløsning kan blive lige småt nok til bruge på en ældre Windows-maskine. Bruger du derimod Windows 8.1 eller de nyeste Mac OS X styresystemer, så er der velegnede 2x-skaleringsmuligheder, der gør tekst og elementer på skærmen ekstremt detaljerede, men omvendt ikke bittesmå. Det er netop denne gruppe som BenQ sigter efter; folk der blandt andet arbejder med CAD/CAM eller fotoredigering.

BenQ BL2711U


BL2711U tilbyder 3840x2160 pixels og kører ved 60 Hz. Den bygger på et IPS-panel (den såkaldte AHVA-variant) og kan desuden gengive 10-bit farver. Den er begrænset til sRGB, og uden AdobeRGB kan interessen for grafikere måske falde en smule. På den anden side fremhæver BenQ en flimmerfri bagbelysning, der ikke generer øjnene over længere tids brug.

Designet er ganske anonymt med en matsort ramme, monteret på en fod som kan højde, dreje, vippe og pivot-justeres. Skærmen kan også vægmonteres og der er picture-in-picture-funktion. BL2711U kan tilsluttes til en PC med DisplayPort 1.2 eller HDMI 2.0, og sidstnævnte mulighed gør, at man også kan tilslutte den til. kommende 4K-afspillere. Til slut fremhæver BenQ indbyggede højttalere og en 4-port USB-hub.

BenQ har endnu ikke meldt en lanceringsdato eller pris ud.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Blu-ray fylder 20 år, UHD Blu-ray fylder 10

24 Jul 2026 |

Nyt Bugatti TV koster lige så meget som en sportsvogn

24 Jul 2026 |

Fodbold-VM kulminerede med stor dansk seertinteresse

23 Jul 2026 |

Samsung lancerer sin første 6K monitor til 10.500 kroner – 6K 3D på vej

23 Jul 2026 |

Pirat tv-bokse kan gøre dit hjem til mål for cyberangreb

22 Jul 2026 |

Liste: TV-skærme med Dolby Atmos, DTS:X & IMAX Enhanced

22 Jul 2026 |