Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKonkurrencestyrelsen kritiserer høje tv-priser - FlatpanelsDK

Konkurrencestyrelsen kritiserer høje tv-priser

22 Oct 2014 | Rasmus Larsen |

Et nyt år begynder inden længe og så kommer den årlige prisstigning på tv-pakker. I år kommer den selvom danskerne bruger færre minutter på tv-kanalerne. Det er konkurrencestyrelsen utilfreds med, så de lancerer i dag en kampagne, som skal gøre danskere klogere på alternativet i streaming.

Prisstigninger igen igen

YouSee hæver priserne med 10-30 kroner. Stofa og Boxerhæver ligeledes priserne. Det sker på trods af, at danskernes tid foran tv-kanalerne faldt med 8 % i 2013 – det største fald nogensinde.

- ”Mange overvejer at tilpasse deres tv-pakke til deres behov, men får det ikke gjort. Det er ærgerligt. Forbrugerne skyder sig selv i foden ved at holde fast i et produkt, de ikke har brug for, og ved at mindske incitamentet hos selskaberne til at kæmpe benhårdt om deres gunst,” siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mener, at der kan være fornuft i at kigge på streamingtjenesterne. Ifølge en undersøgelse betaler 90 procent af danskerne for mere tv end de bruger. Undersøgelsen fra Megafon viser også, at 38 % har overvejet at opsige eller beskære deres tv-pakke. I praksis ender det dog oftest med at tv-pakken nedgraderes fremfor at opsiges.

 Styrelsens omkostningsskema


- ”Streaming giver seerne et alternativ til de traditionelle tv-abonnementer, hvor de ofte tvinges til at købe en hel pakke. Men forbrugerne skal selvfølgelig ikke vælge streamingtjeneste i blinde, så de ender med at betale for endnu et produkt, de ikke har brug for,” siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing.

Styrelsen mener, at danskerne skal have større valgfrihed. De initiativer der er søsat af tv-udbyderne i de seneste år er ikke nok.

- ”Tv-distributørerne skal give forbrugerne større valgfrihed. Politikerne skal sørge for, at alle forbrugere reelt har frit valg og ikke er tvunget til at betale til en særlig pakke, og så skal forbrugerne også komme op af sofaen og sige fra over for de høje priser”, siger Søren Bo Rasmussen DR.

Der startes i dag en kampagne på forbrug.dk for at gøre danskerne opmærksomme på mulighederne for streaming. FlatpanelsDK bringer en stor guide til streaming senere i denne uge. Følg med.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |