Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTDC køber Get, bliver størst på kabel-tv i Skandinavien - FlatpanelsDK

TDC køber Get, bliver størst på kabel-tv i Skandinavien

15 Sep 2014 | Rasmus Larsen |

TDC udvider kabel-tv-forretningen med købet af norske Get. Efter handlen får TDC 1,7 millioner kabel-tv kunder, og de bliver samtidig Skandinaviens største kabel-tv-udbyder målt på omsætning.

TDC udvider på kabel-tv

Mens omverdenen taler om Netflix, HBO og andre streamingtjenester, viser TDC at der er stadig er fokus på kabel-tv-forretningen. Købet kaldes ”TDC Groups største og vigtigste investering i mange år”.

- ”Købet af Get er TDC Groups største og vigtigste investering i mange år. Vi har ventet på denne mulighed, og vi ser købet som en naturlig og rettidig udbygning af TDC Group til en førende skandinavisk udbyder af kabel-tv, underholdning og højhastighedsbredbånd på kabelnet. Det er samtidig et strategisk skridt ind på privatmarkedet i Norge på et område, som vi har et indgående kendskab til gennem mange års succesfuld udvikling og drift af YouSee på det danske marked,” siger koncernchef, adm. direktør Carsten Dilling, TDC Group.

TDC’s YouSee er den største kabel-tv-operatør i Danmark, men forretningen er i disse tider i kraftig forandring. YouSee har mistet kunder i en række af de seneste kvartaler og fortalte for nylig, at 13 % har droppet fuldpakken, mens grundpakken har 27 % flere kunder. Danskerne er begyndt at supplere grundpakken op med streamingtjenester såsom Netflix i stedet.

YouSee har dog stadig 1,2 millioner kunder i Danmark og med købet af Get får de 1,7 millioner per tværs af Danmark og Norge.

TDC fremhæver, at Gets kunder kan se tv på alle platforme, hvor de vil og når de vil. De har også en digital filmtjeneste med over 6000 lejefilm. TDC nævner desuden, at der er tæt synergi på den tekniske platform, som forventes at kunne gavne kunderne.

TDC betaler 12,5 milliarder danske kroner for Get. Købet skal godkendes af de norske konkurrencemyndigheder, hvilket forventes at ske i 4. kvartal.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |