Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDell afslører buet 34" skærm til PC'en - FlatpanelsDK

Dell afslører buet 34" skærm til PC'en

03 Sep 2014 | Rasmus Larsen |

Det er ikke den første buede PC-skærm, men det er den første fra Dell. Den kommende 34-tommer U3415W har en let bue og bruger det ekstra brede 21:9-billedformat. 
 

Dell U3415W er buet

Vi hørte første gang om U3415W i slutningen af 2013, men dengang tydede alt på, at det blot blev en flad skærm. Det viser sig dog, at Dell har haft planer om at lancere denne buede model i temmelig lang tid.

Dell U3415W buet skærm


Skærmen er døbt U3415W og med sine 34-tommer er der tale om en ganske stor skærm. Der bruges det ekstra brede 21:9-format og en opløsning på 3440x1440 pixel, så der er masser af skrivebordsplads. Dell mener, at kurven giver mening ved arbejde såvel som spil, ikke mindst fordi man sidder så tæt på sin PC-skærm.

Herudover er det småt med detaljer om U3415W på nuværende tidspunkt, men alt tyder på, at det er et IPS-panel med brede betragtningsvinkler. Skærmen kan angiveligt kun tilsluttes via HDMI, DisplayPort og mini DisplayPort. Foden er justerbar og der er indbyggede 9W højttalere.

Dell S2715H


Dell har desuden præsenteret to nye 24-tommer S2415H og 27-tommer S2715H skærme. Begge har IPS-paneler, en blank overflade og en slank ramme på blot 6mm. Der er tale om prisbillige skærme til allround-brug.

Dell U3415W lander i handlen i december, men prisen kendes endnu ikke.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LG udfordrer Sonos med sit første Dolby Atmos FlexConnect lydsystem

18 Dec 2025 |

Apple TV appen har nu Google Cast support på Android

17 Dec 2025 |

Warner afviser Paramounts købstilbud

17 Dec 2025 |

Samsung annoncerer 'Micro RGB' LCD TV i 55-115", hævder 100% HDR-farver

17 Dec 2025 |

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |