Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy Smart TV platform melder sig på banen - FlatpanelsDK

Ny Smart TV platform melder sig på banen

19 Aug 2014 | Rasmus Larsen |

Roku er i dag en af de mest populære streamerbokse på markedet. Nu har de tilpasset deres platform til Smart TV. Man lægger ud med en amerikansk lancering sammen med kinesiske Hisense og TCL, men Roku er også på vej ud i Europa.

Roku Smart TV starter stærkt

Roku giver adgang til streamingtjenester såsom Netflix, YouTube og mange, mange andre via tv-apps på deres små Apple TV-agtige bokse. Nu udvides platformen til Smart TV, så Roku kan kæmpe med Android TV, webOS og alle de andre.

TCL Roku TV


Roku lægger ud i USA, hvor de allerede står stærkt. For få år siden sad Roku og Apple TV på omkring 80-90 % af markedet for streamerbokse, men siden da er f.eks. Chromecast kommet til. De første Smart TV med Roku-platformen kommer fra kinesiske Hisense og TCL, som lige nu forsøger at udvide i USA og Europa. Roku har også integreret tv-kanaler i brugerfladen, samt de Blu-ray-afspillere og spilkonsoller, som man har tilsluttet via HDMI.

Hisense Roku TV


Roku har i dag mere end 1700 tv-apps - langt flere end f.eks. Apple TV. Roku har senest ekspanderet til England, men rygtes også på vej til andre europæiske lande. Der er dog ingen planer om lancering i Norden endnu.

TCL og Hisense’s Smart TV ruller ud i de amerikanske butikker i de kommende uger. Priserne starter på $229 for en 32-tommer model.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Massivt prisfald på ægte microLED TV

19 Mar 2026 |

Første 24" QD-OLED monitor rygtes klar i 2027

19 Mar 2026 |

Philips AmbiScape udvider Ambilight til Hue, IKEA & flere lamper

18 Mar 2026 |

Avis: TCL's første printede OLED-monitorpanel klar i juli

18 Mar 2026 |

Ny opgraderet 4K Google TV medieboks fra Thomson

18 Mar 2026 |

Philips afslører 2026 OLED TV med Dolby Vision 2 Max, fire HDMI 2.1

17 Mar 2026 |