Vi sidder allerede meget tæt på skrivebordets skærm og kombineret med det ekstra brede 21:9-format, tror LG på, at du vil blive glædeligt overrasket over den nye 34” buede skærm. LG vil også afsløre en ny 4K-skærm og en 24” gamer-skærm på IFA 2014.
En buet skærm på skrivebordet
LGs nye buede 34” skærm er døbt 34UC97 og de kalder det den første af sin slags. Den er skabt til profesionelle arbejdsmiljøer såvel som filmelskere.

Skærmen er baseret på et IPS-panel med brede betragtningsvinkler og en opløsning på 3440x1440 pixels, som giver masser af skrivebordsplads. Det er f.eks. muligt at placere tre dokumenter eller hjemmesider side-om-side. 34UC97 er kompatibel med både PC og Mac via Thunderbolt 2 stikket. Det er også integreret 7W højttalere.
LG vil afsløre flere detaljer om 34UC97 på IFA 2014 næste måned. På messen vil LG også afsløre en ny 31-tommer 4K-skærm kaldet 31MU97 og 24-tommer gamerskærm kaldet 24GM77.

4K-skærmen 31MU97 får "ægte 4K”-opløsning på 4096x2160 pixels, hvor der altså er flere pixels i bredden end på tv-skærmene. Den får desuden et IPS-panel og 99% AdobeRGB-understøttelse til fotografer og filmskabere. Gamerskærmen får navnet 24GM77 og vil tilbyde et 144 Hz TN-panel og en såkaldt DAS (Dynamic Action Sync) funktion, som reducerer input lag (forsinkelse på signalet).
Forvent at høre mere på IFA 2014 i starten af september.