Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXbox One salg fordoblet efter prissænkning - FlatpanelsDK

Xbox One salg fordoblet efter prissænkning

18 Jul 2014 | Rasmus Larsen |

Microsoft afslører, at salget af Xbox One er fordoblet efter en stor prissænkning på spilkonsollen, som nu ikke længere inkluderer Kinect. Microsoft har samtidig droppet planerne om at skabe tv-indhold til Xbox.

Men PS4 er stadig førende

Microsoft har ikke delt salgstallene, men fortæller blot, at salget er mere end fordoblet i USA i juni i forhold til maj. I starten af juni sendte Microsoft en Xbox One uden Kinect på markedet og sænkede prisen med 100 dollars.

Xbox


På trods af fremgangen, er Sony PS4 dog stadig førende, ifølge analysefirmaet NPD. Det har den været i de seneste seks måneder i USA, hvilket er en 180 graders vending i forhold til sidste generation af spilkonsoller, hvor Xbox 360 dominerede gennem samtlige leveår.

I går meldte Microsoft desuden ud, at der skal fyres 18.000 ansatte over de næste 12 måneder. Fyringerne påvirker ikke Xbox’s spilafdeling, men det får konsekvensen for Xbox Entertainment Studio, der nedlægges.

Microsoft etablerede Xbox Entertainment Studio i 2012 som led i en plan om at skabe tv-serier, som udelukkende skulle udgives på Xbox. Microsoft havde planer om at udfordre Netflix og Amazon og studiet var en del af en større plan om at gøre Xbox til delvis spilkonsol, delvis tv-boks, men Microsoft har sidenhen flyttet fokus til spilaspektet.

Den planlagte Halo tv-serie, der er baseret på spillet af samme navn og som produceres af Steven Spielberg, vil dog blive udgivet sammen med Signal to Noise, men alle fremtidige tv-serier til Xbox er droppet.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |