Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy 4K-skærm med IPS-panel fra NEC - FlatpanelsDK

Ny 4K-skærm med IPS-panel fra NEC

16 Jul 2014 | Rasmus Larsen |

De fleste 4K-skærme bruger i dag billige TN-paneler, men NEC’s nye 24-tommer EA2444UHD er anderledes. Den bruger et IPS-panel, som blandt andet er velegnet til grafisk produktion.

NEC afslører EA2444UHD

NEC’s nye 4K-skærm er mindre end de fleste andre modeller derude, men til gengæld bruges et kvalitets IPS-panel, som kan gengive 100% sRGB og 99% AdobeRGB farver. Det gør den blandt andet velegnet til grafisk produktion og andre farvekritiske opgaver.

NEC EA2444UHD


Den høje opløsning på 3840x2160 pixels er presset ind i et skærmpanel på blot 23,8-tommer. Det betyder, at skærmen først og fremmest er optimeret til brug sammen med den seneste Mac OS X version og Windows 8, som begge er i stand til at køre såkaldt HiDPI, hvor elementer såsom tekst og knapper ikke bliver mindre på skærmen, men i stedet mere detaljerede.

Skærmen har et matsort industrielt design, som kan højde, dreje, vippe og pivot-justeres. Den tilsluttes til en computer via 2xDisplayPort, HDMI eller 2xDVI. Det er desuden integrerede højttalere og en USB-hub, som gør det nemt at tilslutte f.eks. kameraer og harddiske.

NEC EA2444UHD kommer på markedet i Europa inden længe. Den danske pris kendes ikke, men den står til £1295 pund i England - hvad der svarer til cirka 12.000 kroner.

- Kilde: NEC via TFTcentral
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |