Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung opgiver at kæmpe mod iTunes & Google Play - FlatpanelsDK

Samsung opgiver at kæmpe mod iTunes & Google Play

08 Jul 2014 | Rasmus Larsen |

Samsung har måttet erkende, at det ikke er nogen let opgave at skabe en digital filmbutik til Smart TV og mobiler, så de vælger nu at lukke Video og Media Hub, der skulle konkurrere med iTunes og Google Play Movies.

Samsung Video Hub er død

For få år siden meldte Samsung ambitiøst ud, at de ville skabe deres egne mediebutikker til film, musik og bøger. Tjenesterne nåede kun ud i få lande og Samsungs Video Hub blev aldrig det stærke alternativ til Apple iTunes og Google Play Movies, som Samsung havde håbet på.

Derfor lukkes der nu ned. Samsung dropper dermed også visionen om selv at levere indhold til seerne. Der henvises i stedet til M-Go tjenesten, der kan hentes som app på Samsungs Smart TV og mobile enheder. M-Go findes dog kun i USA.

Samsung henviser nu til M-Go


Samsung har også for nylig lukket Hub Books, deres bogtjeneste, og Samsung Music. Dermed er næsten alle de tjenester som Samsung lancerede for et par år tilbage, lukket ned.

Samsung’s tjenester nåede aldrig til Danmark og M-Go findes heller ikke herhjemme. M-Go siger, at de vil begynde af streame film i 4K-opløsning senere på året.

- Kilde: Samsung via Recode

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |