Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple vil afsløre Smart Home platform næste uge - FlatpanelsDK

Apple vil afsløre Smart Home platform næste uge

27 May 2014 | Rasmus Larsen |

Apple vil afsløre en ny ”smart home” platform på næste uges WWDC 2014 konference. Platformen vil forbinde dit hjem med din iPhone og placere Apple TV som en central boks for at kontrollere andre enheder i hjemmet.

Visionen om det tilsluttede hjem

Apples årlige WWDC konference omhandler den seneste software til Apples enheder. Financial Times rapporterer nu, at Apple har store planer for at skabe en platform til hjemmet.

Systemet vil gøre det muligt at tænde f.eks. lyset automatisk, når du træder ind i hjemmet vha. trådløs integration med din iPhone og andre Apple-enheder. Philips Hue integrerer f.eks. allerede med Apples enheder, men er endnu ikke automatiseret. Platformen vil formentlig også integrere andre enheder såsom låse, musiksystemer og hvidevarer samt Google’s Nest-produkter.

Det er planen, at Apple vil lade andre fabrikanter skabe produkter til platformen, så længe de overholder de trådløse og sikkerhedsmæssige specifikationer.

Philips Hue iPad


Apple TV nævnes specifikt i rapporten. Den skal angiveligt være et center i stuen, som kan styre andre enheder. Da den aldrig flyttes, vil den kunne give kommandoer og styre enheder via WiFi og Apples iBeacon-system, som bygger på Bluetooth og som måle f.eks. afstande indendørs. FT forventer, at en opgraderet Apple TV boks lanceres senere på året.

FlatpanelsDK dækker WWDC 2014 på mandag d. 2. juni tæt. Der er ingen indikationer på en ny Apple TV ved denne lejlighed, men vi må bare vente og se, hvad Apple har i vente. Apple forventes også at præsentere iOS8.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |