Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony's Blu-ray satsning fejler, salg dykker - FlatpanelsDK

Sony's Blu-ray satsning fejler, salg dykker

01 May 2014 | Rasmus Larsen |

Sony giver i dag investorer en advarsel om, at regnskabet for det seneste år bliver værre end forventet. En af de to hovedårsager er, at salget af DVD og Blu-ray-film falder hurtigere end forventet. Sony tror ikke længere på, at de fysiske medier vil gå frem.

De optiske diske er døende

Sony ser sig nødsaget til at nedjustere driftsresultatet med 54 milliarder yen til 26 mia. yen (1,37 mia. DKK), fra et forventet resultat på 80 mia. yen (4,2 mia. DKK). Der er to primære årsager; højere omkostninger ved exit fra PC-branchen samt kraftigt faldende salg i fysiske skiver.

DVD er nærmest hvermandseje på vores kanter, men Blu-ray er aldrig blevet et hit hos Hr. og Fru Jensen. DVD-salget er faldet stødt gennem en længere periode. Salgsnedgangen er accelererende i mange regioner, men Blu-ray samler ikke DVD’ens fald op. Folk har i stedet migreret til onlinetjenester såsom iTunes, Netflix og andre lokale filmlejetjenester. Sony skriver direkte: "demand for physical media contracting faster than anticipated, mainly in the European region".

Sony BDP-S790B

Sony skriver, at de ikke længere tror på, at disk-forretningen vil generere ”tilstrækkelig likviditet i fremtiden til at inddrive den regnskabsmæssige værdi af aktiver med lang levetid”. Sony slår således fast, at de ikke tror på fremtiden for optiske diske som forretningsområde og de har nedskrevet værdien af forretningsområdet med 25 mia. yen (1,3 mia. DKK).

Blu-ray er den direkte arvtager til DVD. Efter en kort formatkrig med Toshiba’s HD-DVD, sejrede Blu-ray, men har aldrig levet op til branchens forventninger på trods af massive investeringer fra Sony.

Det forlyder, at der kommer en 4K Blu-ray-standard ved årets udgang. Sony er et af de tunge firmaer i Blu-ray organisationen, men har tidligere sagt, at de tror mere på internetdistribution.

- Kilde: Sony via The Verge

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |