Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonB&O præsenterer nyt d. 8. maj - nye tv forventes - FlatpanelsDK

B&O præsenterer nyt d. 8. maj - nye tv forventes

10 Apr 2014 | Rasmus Larsen |

Bang & Olufsen har inviteret til stort pressemøde den 8. maj. I invitationen gives et hint til ”a Moving Revelation”. B&O afslører naturligvis intet på forhånd, men et kig på deres produktudbud viser, at et nyt BeoVision-tv meget vel kan være på vej.

”a Moving Revelation”

Bang & Olufsen har pt. kun tre fladskærmsmodeller; BeoPlay V1, BeoVision 11 og BeoVision 12. Hvis vores hukommelse ikke svigter os, så er det den smalleste portefølje i meget lang tid. Og nu står BeoVision 12 til at udgå efter at Panasonic – som leverer plasma-panelet – har trukket stikket til plasma.

Moving revelation


Hvad ”a Moving Revelation” skal betyde kan man jo blot spekulere i, men det er nok ikke utænkeligt, at det er et spil på ”moving” som i følelsesmæssigt bevægende og som i video – eller måske noget der fysisk bevæger sig.

B&O har senest introduceret deres trådløse lydsystem, som også gør det muligt at forbinde trådløse BeoLab-højttalere til BeoVision 11. Den trådløse lydplatform – som også kan bruges af andre – får nok en større rolle i et eventuelt nyt BeoVision tv. Er B&O så dristige at de lancerer et tv helt uden indbygget lyd?

Uanset hvad, så er det d. 8. maj du skal holde øje, hvis du vil vide mere om fremtidens Bang & Olufsen.

Hvad tror du, at B&O præsenterer?

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |