Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung's nye harddisk-optagere har trådløs lyd - FlatpanelsDK

Samsung's nye harddisk-optagere har trådløs lyd

04 Apr 2014 | Rasmus Larsen |

Samsung’s to nye harddiskoptagere med indbygget Blu-ray, Smart TV funktionalitet og Multirum til Samsung trådløse højttalere er på vej ud i handlen. Den primære forskel på BD-H8900N og BD-H8500N er kapaciteten på den indbyggede harddisk.

BD-H8900N og BD-H8500N præsenteret

Samsung byder i 2014 igen ind med nye harddiskoptagere. Der er i år blot to modeller til et marked som er stagnerende pga. indbyggede optagefunktioner i tv-skærme og streamingtjenester.

Samsung BD-H8900N


BD-H8900N er den største model med 1TB harddisk, mens BD-H8500N byder på 500GB. Foruden kapaciteten er der dog mere eller mindre tale om samme produkt. De håndterer begge 3D og 2D Blu-ray, DVD og CD-afspilning og det er også muligt at tilgå tv-apps såsom Netflix og Viaplay via Smart Hub.

En af de nye funktioner er ”Multirum”, som gør det muligt at tilslutte Samsungs nye trådløse højttalere. Dermed kan du lave surroundopsætninger i stuen uden at trække lange kabler. Samsung's nye Smart TV har samme funktion.

Der er dobbelttuner i begge modeller, så man kan optage to tv-programmer på samme tid. WiFi er også indbygget sammen med mulighed for at spejle billedet fra en af Samsungs smartphones eller tablet op på tv-skærmen.

Prisen på BD-H8900N kan ses her. Vi kender endnu ikke prisen på BD-H8500N, men begge lander i butikkerne meget snart.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |