Vi bringer et fuldt overblik over Samsung’s 2014 fladskærme. Samsung har en række nye Ultra HD og Full LED-modeller på programmet, men plasma-tv er stort set ude og der er ingen nye OLED-TV. Samsung satser i stedet stort på buede tv-skærme. De presser også på for at give adgang til 4K-indhold via tv-apps og har fortsat fokus på Smart TV oplevelsen. De nye Smart TV fra Samsung kommer på markedet i april/maj.
Opdateret 23.10.2014: 2 nye Ultra HD-modeller tilføjet til overblikket.
Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online
Læs flere Samsung nyheder i Samsung sektionen
Samsung's 2014 fladskærme
Samsung’s danske 2014-fladskærme er afsløret. Desværre er der ingen nye OLED-TV og Samsung har endda stadig til gode at lancere deres 2013 OLED-TV i Danmark, men der er masser af nye Ultra HD og Full HD skærme. Samsung præsenterer også en ny formfaktor med deres kurvede LED-modeller med både Ultra HD og Full HD opløsning. En enkelt ny plasma-skærm ser dagens lyd, for topmodellen fra 2013 model fortsætter i stedet i 2014.
Samsung tror på, at den buede formfaktor har flere fordele. Den siges at give en mere fordybende billedoplevelse og så er der mindre fald i kontrast og farveintensitet i kanterne af billedet pga. LCD-teknologiens begrænsede betragtningsvinkler. Samsung tror så meget på kurvede tv-skærme, at de har valgt at lancere en kurvet H8005-model som erstatning for sidste års populære F8005-model.
Ingen nye OLED-TV i 2014 – men masser af Ultra HD og kurvede tv
Samsung tror også på, at 4K – eller Ultra HD – er den næste store trend på tv-markedet, men den vil ikke bide sig fast uden indhold, så Samsung har søsat en række initiativer for at bringe 4K til live. Netflix-app’en i de nye Ultra HD tv understøtter Netflix’s 4K-streaming og i USA har man også lavet partnerskaber med en række producenter. I både USA og Europa lanceres en sålkaldt "UHD starter pack", som er en 1TB harddisk med masser af film i 4K. Det er endnu ikke bekræftet om denne også skal sælges i Danmark.

Samsung’s Ultra HD skærme understøtter HEVC-dekodning, som er fremtidens komprimeringsform af video og efterfølgeren til mpeg4 (H.264). De understøtter også HDMI 2.0, som gør det muligt at modtage 4K-indhold i op til 60 billeder per sekund – når f.eks. Hobbitten-filmene og de nye Avatar-film engang udgives. Det er desuden muligt at få Netflix’s 4K-streaming på sidste års F9005 model vha. det nye One Connect Evolution Kit, som er et opgraderingsmodul, der kan købes og tilsluttes.
Sidste års Full HD modeller kan også få en opdatering på Smart TV platformen vha. det Evolution Kit, som Samsung lancerer her til foråret. På samme måde har de fleste af Samsung’s high-end modeller en Evolution Kit port, så de også kan opgraderes i årene der kommer. En slags "fremtidssikring".
Samsung har ikke lavet de store ændringer på Smart TV platformen i forhold til 2013. Den er designmæssigt og funktionalitetsmæssigt identisk, men Samsung har dog inkluderet lidt hurtigere processor i visse af de dyre skærme. Apps såsom Netflix, HBO Nordic, Viaplay, SF Anytime, Skype, YouTube og flere er naturligvis tilgængelige og Samsung arbejder fortsat på at udvide kataloget i Danmark.

En af de nye funktioner på Smart TV delen er den såkaldte Multi-link, som kan opdele skærmen i flere vinduer. Vil du f.eks. følge med på twitter under fodboldkampen, så er det nu muligt. Samsung’s 2014 Smart TV understøtter også velkendte funktioner såsom USB-afspilning, DLNA-streaming fra hjemmenetværket og muligheden for at bruge smartphones og tablets som fjernbetjeninger. Der kommer desuden twin-tuner i flere modeller i år, så man kan optage et tv-program og se et andet imens. Der er også to CI-slot, så man kan optage to kodede tv-kanaler samtidig.
En ny oval fjernbetjening, Multi-link og fortsat fokus på Smart TV
Du kan trådløst streame tv-kanaler og optagelser til en tablet eller smartphone i hjemmet vha. Samsung’s app kaldet SmartView. App’en har også andre nyttige funktioner og du kan hente den som en demoversion gratis til iOS og Android, hvis du vil afprøve den før du køber.
Samsung introducerer desuden en ny fjernbetjening i 2014. Det er en udvikling af sidste års design, men Samsung har nu gjort den oval. Den har et lille berøringsfelt i midten, som kan bruges til at navigere med, og så er der kommet knapper, som styrer Play, Pause og spoling, såvel som en nye m.screen knap, der muliggør de nye Multi-link-funktioner, som omtalt ovenfor.
Den nye fjernbetjening følger med til de fleste af Samsung’s nye 2014 Smart TV, men kan også købes sammen med Evolution Kit til 2013 Smart TV.
På trods af begrænset succes, fortsætter Samsung med at inkludere deres stemme- og bevægelsesstyring. I 2014 kan skærmene angiveligt forstå naturlig tale og kameraet er mere fintfølende så det nu kan spore bevægelser fra fingrene i stedet for hele hånden. Fjernbetjeningen har også en Wii-agtig funktion så du kan svinge den i luften for at navigere henne på tv-skærmen.
Således kan man nu styre sit Samsung Smart TV med bevægelser og med fingrene ved at pege rundt i luften. Endelig har de fleste skærme en ny "Instant On" funktion, som sikrer, at skærmene starter op meget hurtigt. Alle disse tiltag giver tilsammen en bedre Smart TV oplevelse, argumenterer Samsung.
3D er stadig inkluderet i de fleste Samsung skærme, men så vidt vi kan forstå er der ikke sket billedmæssige forbedringer. Samsung satser stadig udelukkende på den aktive 3D-teknologi, som kræver de dyre aktive 3D-briller med batterier.
Alle Samsung’s 2014-skærme kommer på markedet i april/maj.
Samsung HU8505 (4K)
HU8505 er Samsung’s high-end Utlra HD TV i Europa. Det kommer med alle de funktioner, som Samsung mener et tidsvarende Ultra HD tv skal have i 2014, inklusiv HDMI 2.0 og HEVC. Det er kurvet.
4K
Kurvet
Micro Dimming
HDMI 2.0
HEVC
Smart TV
Quad Core Plus processor
Aktiv 3D
Instant On
One Connect medieboks
Evolution Kit Ready
Twin tuner
Smart Touch remote
WiFi
Priser
55" Samsung UE55HU8505
65" Samsung UE65HU8505
78" Samsung UE78HU8505
Samsung HU8205 (4K)
HU8205 er et billigere buet Ultra HD-tv fra Samsung. I forhold til topmodellen, må du undvære ekstern One Connect boks og indbygget kamera
4K
Micro Dimming
HDMI 2.0
HEVC
Smart TV
Quad Core processor
Aktiv 3D
Instant On
Evolution Kit Ready
Twin tuner
Smart Touch remote
WiFi
Priser
55" Samsung UE55HU8205
65" Samsung UE65HU8205
Samsung H8005
H8005 er erstatning til sidste års populære F8005. Det er topmodellen indenfor Full HD skærme og Samsung har valgt at gøre den buet i år.
Full HD
Kurvet
Micro Dimming Ultimate
Smart TV
Quad Core Plus processor
CMR 960 / 805
Aktiv 3D
Instant On
Evolution Kit Ready
Twin tuner
Smart Touch remote
WiFi
Priser
48" Samsung UE48H8005
55" Samsung UE55H8005
65" Samsung UE65H8005
Samsung H6505
Som altid har Samsung en række forskellige 6-serie modeller, som vil blive solgt gennem forskellige butikskæder. H6505 er en af dem og desuden den billigste model med twin-tuner.
Full HD
Smart TV
Quad Core processor
CMR 400
Aktiv 3D
Twin tuner
Smart Touch remote
WiFi
Priser
40" Samsung UE40H6505
48" Samsung UE48H6505
55" Samsung UE55H6505
Samsung H5005 (plasma)
H5005 er Samsung’s eneste plasma-skærm i 2014. Det er en mellemmodel. Samsung’s
2013 F8505 fortsætter i stedet i 2014.
Det bliver i øvrigt også Samsungs sidste plasma-tv nogensinde. Ved udgangen af 2014 siger Samsung definitivt farvel til plasma-tv efter Panasonic valgte at gøre det samme. LG er også ude.
Full HD
Plasma
Real Black Pro filter
2 HDMI
Samsung H5005 bliver tilgængelig i 64" kaldet PS64H5005