Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDR: Tv-sening faldt 8% i 2013, 24% bruger streaming - FlatpanelsDK

DR: Tv-sening faldt 8% i 2013, 24% bruger streaming

22 Jan 2014 | Rasmus Larsen |

DRs årlige rapport for medieudviklingen er ude og det står klart, at danskernes medievaner er i opbrud i denne overgang til digital teknologi. DR bekræfter først og fremmest, at tv-seningen på tv-kanalerne faldt med 8 % i 2013. Knap hver fjerde husstand bruger nu streaming.

DRs medierapport 2013

DR starter først og fremmest med at bekræfte den tidligere rapport, og fortæller, at den ”traditionelle tv-sening”, dvs. tv-kanaler, faldt markant i 2013. Hele 8 % nedgang blev det til i 2013, hvor danskernes tv-vaner er i forandring.

2. marts 2013:
For syvende gang vises det sidste afsnit af Matador på DR for 1,5 mio. danskere
Det er det største fald i al den tid, der er målt seertal. I 2012 faldt tv-seningen kun 1-2 %, så nedgangen er accelererende, men DR påpeger dog også, at tv-seningen steg markant i perioden 2007-2010. Faldet i tv-sening er størst blandt de yngre seere, men DR påpeger også, at sammenligningen med 2012 er svær, da det var en stor sportssommer. Om tesen holder vand får vi bekræftet her i 2014, hvor VM i fodbold akkompagnerer de faste, årlige sportsbegivenheder.

TV 2 er stadig Danmark største tv-kanal, men forspringet til DR1 har aldrig været mindre. TV 2 Charlie er slået af pinden som den tredjestørste tv-kanal. Den titel kan TV3 nu prale af.

DR giver en stor del af skylden/æren for faldet til streamingtjenesterne, som dog stadig i mange tilfælde bruges som et supplement i hjemmene. Danskerne har nu adgang til Netflix, YouBio, HBO, Viaplay og TV 2 Play, og i løbet af 2013 blev streaming for alvor ”mainstream”. Det er gået ubegribeligt hurtigt med tanke på, at flere af dem først kom til i slutningen af 2012. DR kæmper dog med at putte streaming ind i deres kasse-modeller og klassificerer således Netflix som en ”tv-kanal”, men erkender også, at de har begrænset datagrundlag for streaming.

Tal for dansk tv-sening


DR vurderer, på baggrund af undersøgelser, at 24 % af de danske husstande betaler for en streamingtjeneste. 19 % af alle husstande – eller ca. 450.000 – har Netflix. Viaplay findes i 6 % af hjemmene, TV 2 Play i 5 %, YouBio i 3 % og HBO Nordic i 1 %. DR kalder Netflix for ”Danmarks sjettestørste tv-kanal”, og på trods af det lidt forældede paradigme, så gemmer der sig interessante data for seertid bag. Snittet for de dage, hvor man bruger Netflix er 80 minutter - kun overgået af TV 2, DR1 og Charlie (hhv. 98, 91 og 81 daglige min.).

Det er ikke overraskende primært de unge, som har taget streaming til sig. Der er også generelle trends i tv-markedet såsom downsizing (mindre tv-pakker) og ”cut the cord”-bevægelsen, hvor kunder helt dropper tv-kablet. 12 % af de danskere, som bruger streamingtjenester, hævder at have opsagt eller nedgraderet tv-pakken. Yderligere 10 % overvejer. Blandt de danskere som streamer mindst en gang om ugen, er forbruget på tv-kanaler faldet med 25 % i 2013.

Rapporten dækker også over tal for YouTube, men ekskluderer al YouTube-aktivitet, som ikke er ”tv-indhold”, forstået på den måde, at kun ”traditionelle” tv-programmer på YouTube tælles med – nok en farlig distinktion i tiden der kommer.

Hvis du vil læse mere om danskernes medievaner indenfor tv, radio, internet og sociale medier, så kan du finde hele DRs rapport om medieudviklingen i 2013 her. Det er bestemt spændende læsning.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple åbner sit Immersive Video-format så alle kan producere indhold

20 Jun 2025 |

Apples nye Spatial Audio-format overgår Dolby Atmos

19 Jun 2025 |

Philips 2025 OLED TV er landet i Danmark

19 Jun 2025 |

Samsung lancerer nye soundbarer inkl. ny topmodel

19 Jun 2025 |

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |