På CES 2014 LG er “ekstremt begejstrede" på at præsentere deres nye webOS-baserede Smart TV. LG fortæller også, at deres nye Ultra HD-fladskærme med webOS-platformen vil kunne streame Netflix i 4K-opløsning. Netflix begynder at streame i 4K senere på året.
LGs nye webOS Smart TV
LG tror på, at deres nye Smart TV vil revolutionere branchen. LG har fokuseret på at skabe en brugervenlig og fornøjelig Smart TV oplevelse, og erkender samtidig at de hidtidige bestræbelser ikke har været gode nok.

LGs webOS-baserede Smart TV
Over 70 nye LG Smart TV vil være baseret på den nye webOS-platform, som oprindeligt er udviklet af Palm og senere købt af HP, som LG nu har købt det af. WebOS er baseret på “cards”, som man kan scrolle igennem sidelæns, og tv-oplevelsen styres med LGs bevægelsesstyrede Magic remote. LG siger, at webOS-systemet også genkender hvilke mediebokse og enheder, der er tilsluttet til tv’et. Dermed kan det organisere kilderne og gøre det lettere at kontrollere forskellige enheder.
Det afgørende spørgsmål for LG er om de kan få softwareudviklerne til at støtte op omkring webOS-projektet og dermed udvikle app til den nye platform. FlatpanelsDK er i Las Vegas på CES, så kom tilbage for at høre mere om vores førstehåndsindtryk med det nye webOS-system.

LGs webOS-baserede Smart TV
Netflix begynder streaming i 4K
På LGs pressekonference fortalte Netflix’s direktør Reed Hastings også,a t Netflix begynder at streame i 4K-opløsning senere på året. Den første tv-serie som skal streames i 4K bliver anden sæson af House of Cards. Der streames i 4K vha. HEVC-dekodning, som er efterfølgeren til mpeg4.
- “Streaming will be the primary way consumers receive Ultra HD 4K and we are excited to be working with LG to make this a reality later this year.” sagde Reed Hastings, Netflix’s direktør.
I alt 12 nye Ultra HD Smart TV fra LG vil være i stand til at streame Netflix i 4K i 2014, siger LG. Hvis andre streamingtjenester lancerer streaming i 4K, så er LGs tv klar.