BenQ har præsenteret to nye skærme til spilfolket. De to 24” skærme XL2411Z og XL2420Z har hurtige 144 Hz TN-paneler med 1 ms responstid og ”backlight blinking”-teknologi, som skal reducere slør.
BenQ’s nye XL2411Z & XL2420Z gamerskærme
Efter for nylig at have meldt 27” XL2720Z på vej, har BenQ nu også annonceret to 24” gamerskærme kaldet XL2411Z og XL2420Z. Designet er stort set uændret i forhold til tidligere modeller fra BenQ.

BenQ XL2411Z
Skærmene gør brug af en teknologi, der til tider kaldes strobe backlight, selvom BenQ dog afstår for at kalde teknologien for samme og i stedet bruger ”Motion Blur Reduction”. Der er dybest set tale om en bagbelysning, som blinker ved en meget høj frekvens for derved at reducere det synlige slør i f.eks. first person shooter og bilspil.

BenQ XL2420Z
Begge skærme har en opløsning på 1920x1080 pixels, 144 Hz opdateringshastighed, 1 ms (g2g) responstid og et kontrastforhold på 1000:1. BenQ fremhæver også, at der bruges LED-belysning og at denne er flimmerfri (”strobe backlight” kan slås fra, når man ikke spiller). Begge skærme bruger TN-paneler, som er meget almindeligt i gamerskærme. De væsentligste forskelle imellem de to skærme er designet, samt en USB 2.0 hub og S-Switch i XL2420Z. Modellen XL2411Z har en HDMI-port ud over de DVI og D-SUB (VGA) indgange som findes i XL2420Z.
27" XL2720Z forventes at blive lanceret internationalt i januar 2014, men de mindre 24” XL2411Z & XL2420Z har endnu ikke fået en lanceringsdato. De danske lanceringsdatoer er heller ikke bekræftet.