Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasoniPad med større 12,9" skærm i starten af 2014 - rygte - FlatpanelsDK

iPad med større 12,9" skærm i starten af 2014 - rygte

20 Nov 2013 | Rasmus Larsen |

Lige siden starten af 2013 har rygtet om en større iPad floreret. Nu påstår den koreanske avis Korea Times, at produktionen 12,9" skærme er startet. De siges at have opløsning tæt på Ultra HD. Den nye iPad vil lande i starten af 2014, siger kilden.

iPad med større 12,9" skærm i 2014 - rygte

Korea Times er langt fra de første, som hælder vand på rygtemøllen. Analysefirmaet DisplaySearch, koreanske ETNews og endda amerikanske Wall Street Journal har tidligere hævdet, at en større iPad er på vej fra Apple.

Korea Times påstår, at skærmene til den nye, større iPad er sat i produktion af en ”first-tier” skærmfabrikant i Korea, hvilket kan oversættes til LG eller Samsung. Der er angiveligt tale om en 12,9-tommer skærm, som er betydeligt større end den nuværende 9,7-tommer i iPad Air. Kilden siger også, at skærmen vil have en opløsning tæt på Ultra HD, som bekendt er 3840x2160 pixels.

iPad Pro
iPad Pro grafik lavet af T3


DisplaySearch angav tidligere på året, at en ny, større iPad vil få en opløsning på 2732x1536 pixels, hvilket dog synes usandsynligt, da Apple normalt fordobler opløsningen i begge planer, når de ændrer opløsning i produkter. Den nuværende opløsning på iPad Air er 2048x1536 pixels, og hvis denne skulle fordobles rammer vi 4096x3072 pixels, hvilket dog også virker usandsynligt lige nu. Der er naturligvis også en sandsynlighed for, at Apple har andre planer med en større iPad, hvor iOS-styresystemet potentielt kan blive afviklet en smule anderledes.

Siden Apple lancerede iPad Air har rygterne om en større iPad taget til. Hvis Mac-linjen skal være indikativ kan man forestille sig, at en større iPad kommer til at hedde iPad Pro.

- Kilde: Korea Times

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |