Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung: Danskere vil have en fysisk fjernbetjening - FlatpanelsDK

Samsung: Danskere vil have en fysisk fjernbetjening

25 Sep 2013 | Rasmus Larsen |

Samsung har sat TNS SIFO til at foretage en undersøgelse i Danmark, Sverige, Norge og Finland om brugernes tv-præferencer. Undersøgelsen viser blandt andet, at danskerne klart foretrækker en fysisk fjernbetjening og at idéen om internet og filmleje er tiltalende.

Samsungs undersøgelse og krav tv til tv

Samsung siger, at danskernes tv-brug er i forandring, efter at have lavet en undersøgelse med 4000 personer. Faktorer såsom billedkvalitet, brugervenlighed og lydkvalitet er stadig de vigtige parametre, når der vælges tv, men danskerne er også blevet varme på en række af de muligheder Smart TV bringer med sig. - ”TV’et gennemgår de samme forandringer som mobiltelefonen også har gjort de senere år. I dag bruger vi ikke kun vores telefon til at ringe fra, og det samme gælder for vores brug af TV’et. Flere og flere danskere ser TV’et som en gadget frem for en kigkasse” udtaler Martin Engen, salgschef for AV hos Samsung Danmark.

Samsung Smart TV 2013
Danskerne er varme på idéen omkring Smart TV og apps, viser Samsungs undersøgelse af danskernes tv-præferencer

Samsung siger, at 26 % af de adspurgte danskere nu har et Smart TV i hjemmet, men undersøgelsen siger dog ikke om de rent faktisk bruger funktionerne. Ud over filmstreaming angiver en del, at de også gerne vil have nyhedsapps direkte på tv-skærmen. Når det kommer til at styre de mange smarte funktioner i tv’et, så peger tæt på alle de adspurgte på, at de foretrækker en rigtig fjernbetjening, men der er dog også en betydelig del som anser smartphones og tablets som oplagte muligheder. Metoder såsom stemmestyring og bevægelsesstyring, som Samsung ellers har satset massivt på, figurerer langt nede på listen. 3 % vil gerne styre deres tv med tankens kraft. Her er lidt overordnet om danskernes præferencer (1050 danske respondenter mellem 18-65 år). Hvilke funktioner ønsker du i dit TV (multiple choice)?
  • 45% Internet/browser
  • 45% Harddisk
  • 35% Mulighed for at leje film
  • 29% Ved ikke/kan ikke svare
  • 26% Musiktjeneste
  • 22% 3D
  • 19% Mulighed for at downloade apps
  • 13% Spil på TV’et
  • 8% Touchscreen Hvordan vil du kontrollere dit TV (multiple choice)?
  • 94% Med fjernbetjening
  • 23% Med smartphone
  • 24% Med tablet
  • 9% Med touchscreen
  • 9% Med stemmen
  • 5% Med bevægelse
  • 3% Med tankens kraft
  • 3% Ved ikke/kan ikke svare
  • 2% Med øjnene

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    SkyShowtime lukker måske når Skydance kombinerer tjenester

    07 Oct 2026 |

    Nvidia Shield TV Pro stiger 45% i pris, Shield TV udgår

    07 Oct 2026 |

    SkyShowtime appen er landet på Philips TV med Titan OS

    07 Oct 2026 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i oktober

    07 Oct 2026 |

    'Spider-Man: Brand New Day' ude nu – her er den bedst og billigst

    06 Oct 2026 |

    Netflix indfører danske reklamer: Her er de store spørgsmål

    06 Oct 2026 |