Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAcer lancerer 27" multi-touch skærm - FlatpanelsDK

Acer lancerer 27" multi-touch skærm

02 Sep 2013 | Rasmus Larsen |

Acer har afsløret hvad de kommer til at vise frem på IFA 2013, og et af de nye produkter er en 27-tommer berøringsskærm med 10 samtidige berøringspunkter. Touch-delen kan være nyttig i f.eks. Windows 8.

Acer lancerer 27" multi-touch skærm

På nogenlunde samme tidspunkt sidste år lancerede Acer deres første skærm til Windows 8’s touch-muligheder. Den hed T272HL og ligner til forveksling denne nye T272HUL-model, som Acer netop har præsenteret. Den primære forskel er, at Acer springer fra 1920x1080 pixels i den gamle til 2560x1440 pixels i den nye.

Acer T272HUL
Acer T272HUL er en touch-skærm til Windows 8


Herudover har den nye T272HUL mange af de samme egenskaber, såsom 10-punkts multi-touch, så brugeren eksempelvis kan zoome, scrolle og deslige i Windows 8 på en stor touch-skærm. 27-tommer panelet er af typen VA, som er kendt for høj kontrast.

Acer T272HUL
Acer T272HUL er en touch-skærm til Windows 8


Herudover findes der et indbygget kamera og en mikrofon i skærmen. Designet er uændret med et kant-til-kant look, der bliver gennemsigtigt nederst. Skærmen kan vippes bagover i op til 60 grader, hvilket er nyttigt ved touch-brug, så man ikke skal strække armen ud. Der er DVI, DisplayPort, USB 3.0 og HDMI-tilslutninger i skærmen såvel som to 2W højttalere. Skærmen kan også monteres på væggen.

Acer T272HUL lander på markedet senere i september og vises frem på IFA 2013 i denne uge. Den danske pris kendes ikke, men den europæiske er 799 Euro.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple tester surround-system med fire HomePods til Apple TV 4K

07 Sep 2026 |

PlayStation fastholder plan om at droppe discs trods heftig kritik

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i september

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i september

05 Sep 2026 |

TCL sagsøger Samsung for vildledende 'Mini LED'-markedsføring

04 Sep 2026 |

Streamere: Algoritmer styrer ikke produktion af nordiske serier

04 Sep 2026 |