Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung sænker pris på F9005 4K-tv med 10.000 kr. - FlatpanelsDK

Samsung sænker pris på F9005 4K-tv med 10.000 kr.

27 Aug 2013 | Rasmus Larsen |

Efter hvad der ligner en regulær priskrig i USA, har flere tv-producenter sænket priserne på deres Ultra HD-fladskærme. Samsungs prisfald er også kommet til Danmark, hvor 4K-modellen F9005 er faldet med 10.000 kroner i både 65 og 55”, bekræfter Samsung overfor FlatpanelsDK.

Samsung sænker pris på F9005 4K-tv

I USA var det egentlig Sony der lagde ud, men det er Samsungs prisfald, der er slået igennem først på dansk jord. Samsungs F9005 4K-fladskærme blev introduceret i 65 og 55” til hhv. 55.000 og 40.000 kroner. Priserne ligger nu på lige under 45.000 og 30.000 kroner, altså et prisfald på 10.000.

Samsung F9005
Samsungs nye Ultra HD-tv F9005 er allerede sat 10.000 kroner ned

I USA har Sony og Toshiba også sat priserne ned på deres tv, og i USA sælger Sony faktisk deres 4K-fladskærme billigere end Samsung gør lige nu. Sonys prisfald er endnu ikke slået igennem i Danmark, og Sony Danmark vil hverken be- eller afkræfte om det sker overfor FlatpanelsDK. Samsungs F9005 kom ud i butikkerne for blot en måned siden, og med udsigt til at både Sony og LG lancerer billigere Ultra HD-modeller inden længe, måske allerede på IFA 2013, er det nok ikke det sidste vi hører mht. prisfald på 4K-fladskærme. Flere forhandlere har allerede modellerne til de nye priser, inklusiv Komplett.dk. Se også flere priser på 55” UE55F9005 her og 65” UE65F9005 her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |