Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDR NU relanceres efter nytår med alt DRs indhold - FlatpanelsDK

DR NU relanceres efter nytår med alt DRs indhold

26 Aug 2013 | Rasmus Larsen |

DRs nye streamingunivers lanceres efter nytår. Der bliver tale om en kraftig modernisering af DR NU, hvor alle DRs tv-programmer og alt DRs radio-indhold fremover vil være tilgængelig. Det tekniske vil DR outsource for at få en bedre teknisk platform. Det skriver Mediawatch.

Opdatering: DR TV streamingtjenesten er nu officielt lanceret. Læs alt om DR TV her

Forbedret DR NU efter nytår

Efter nytår kan danskerne se frem til en stor oprustning på streamingområdet fra DR. DR NU-universet relanceres, så man fremover kan se alle DRs tv-programmer og høre DRs radio. På den nuværende DR NU kan man kun se udvalgte DR-programmer on-demand. Der bliver naturligvis også adgang til DRs tv-kanaler på den nye DR NU.

DR NU er klar til smartphone og tablet
DR NU kan allerede i dag ses på smartphone og tablet. Efter nytår bliver DR NU kraftigt udvidet


DR siger, at i takt med at danskerne flytter platforme, er det blot naturligt at DR flytter med. Relanceringen af DR NU fokuserer derfor også på, at tv-programmerne skal være tilgængelige på tværs af platforme, såsom PC/Mac, smartphone, mobil og forhåbentlig også tv, som DR hidtil kun har leveret via Hbb-tv, der kræver antennestik.

Kommercielle tv-udbydere har forsøgt at få DR til at droppe planerne om egen distribution og i stedet lade tjenester såsom YouBio, Viaplay og TV2 Play distribuere DRs indhold. Det afviser DR dog blankt.

- “TDC og andres idé om, at DR helt kan overlade distributionen af indhold til andre streaming-universer, harmonerer ikke med DR’s grundkrav om uafhængighed. DR er nødt til at have egen distribution - vores egen vej til licensbetalerne. Hvis TDC skulle redigere et site med DR’s programmer, ville de givetvis prioritere anderledes end DR, eksempelvis hvis DR har produceret en kritisk dokumentar om telesektoren,” siger Michael Arreboe til Mediawatch.

Outsourcing af teknikken

DR har erkendt, at de ikke kan løfte den tekniske udvikling alene, og de vil derfor outsource den tekniske del af den nye platform. Opgaven er lagt i udbud og partneren vælges om få uger.

DRs markante oprustning på streaming forventes klar lige efter nytår. Det er ikke utænkeligt at DR går væk fra DR NU-navnet.

- Kilde: Mediawatch

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Er RGB LED en trussel mod OLED? Hvordan LG Display vil avancere OLED

05 Jan 2026 |

Hisense afslører next-gen 'RGB MiniLED evo' og 'RGBY MicroLED' teknologi

05 Jan 2026 |

Xbox Game Pass kommer til Google TV i år, ifølge TCL

05 Jan 2026 |

TCL bruger 'SQD-miniLED' i sit 2026-flagskib – ikke RGB LED

05 Jan 2026 |

Asus introducerer micro-OLED gaming-briller: 'En 171" 240Hz virtuel skærm'

05 Jan 2026 |

Avis: Netflix vil give nye Warner-film 17 dage eksklusivt i biografen

05 Jan 2026 |