Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung AirTrack-soundbar er designet til store tv - FlatpanelsDK

Samsung AirTrack-soundbar er designet til store tv

22 Aug 2013 | Rasmus Larsen |

Har du et stort tv og søger du en soundbar? Så er Samsung på banen med deres nye AirTrack HW-F850, der er designet til fladskærms-tv på 60 tommer eller større. Den har en rørforstærker.

Samsungs nye AirTrack soundbar

Samsung har hidtil fokuseret på soundbars, der passer til 32 til 50-tommer tv, men forbrugerne efterspørger fortsat større tv, så Samsung har besluttet sig for at lancere en endnu større variant.

Samsung AirTrack HW-F850
Samsung AirTrack HW-F850 passer til tv større end 60”

AirTrack HW-F850 placerer sig øverst i Samsungs portefølje af soundbars, men er overordnet baseret på samme koncept som HW-750. Det betyder, at den bygger på en rørforstærker, samtidig med, at der medfølger en trådløs subwoofer. Samsung fortæller, at soundbaren leverer 350 W og at den i længden passer til fladskærme på 60” eller større. Soundbaren kan tilsluttes trådløst til tv’et (kun 2013-tv fra Samsung) via SoundShare-systemet, ligesom man også kan afspille musik fra en mobil eller en PC via bluetooth. Smartphones og tablets kan parres med soundbaren via NFC, hvor du lægger din enhed tæt op af soundbaren. Samsung HW-F850 lanceres på IFA 2013 og lander i Europa i løbet september. Den danske pris kendes ikke, men den amerikanske oplyses til at være $1200 dollars.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |