Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRetina-skærm kommer til iPad Mini i år - rygte - FlatpanelsDK

Retina-skærm kommer til iPad Mini i år - rygte

01 Aug 2013 | Rasmus Larsen |

Ifølge Wall Street Journal kommer der en opdateret version af iPad Mini i fjerde kvartal af 2013. Den største ændring bliver skærmen, som udskiftes til det Apple kalder en Retina-skærm med høj opløsning.

Retina-skærm kommer til iPad Mini i år

Der har været skrevet meget om en kommende iPad Mini, men nu melder WSJ sig på banen, hvilket som regel betyder, at der er noget om snakken. De fortæller, at flere skærmproducenter lige nu gør klar til at masseproducere en Retina-skærm til iPad Mini.

Apple iPad Mini
Der kommer angiveligt en iPad Mini med Retina-skærm i slutningen af året

Den nuværende iPad Mini har i dag en skærm på 7,9-tommer med en opløsning på 1024x768 pixels, hvilket giver en pixeltæthed på 163 ppi (pixels per tomme). Apples Retina-skærme firdobler typisk pixelantallet, så opløsningen på Retina-udgaven forventes at blive 2048x1536 pixels – det samme som på den store iPad. Det vil dog samtidig betyde, at iPad Mini får en imponerende ppi på 324. Det er betydeligt højere end på den store iPad med Retina-skærm, fordi de mange pixels er fordelt over et mindre areal. Den nye Nexus 7 fra Google har en pixeltæthed på 323 ppi på en 7” skærm. 7,9” skærmen i iPad Mini er 34 % større end Nexus 7. WSJ fortæller, at det er hhv. Samsung Display, Sharp og LG.Display, som skal producere skærmen. Skærmen i den nuværende iPad Mini produceres af Sharp, LG.Display og AU Optronics. Panasonic og Japan Display (Sony, Hitachi og Toshiba) har tidligere været nævnt som mulige leverandører, men de lader ikke til at være med. Wall Street Journal siger, at en Retina iPad Mini kommer i fjerde kvartal af 2013, muligvis i flere farver. Det bliver interessant at se om Apple beholder den nuværende iPad Mini på markedet og sænker prisen, når den nye introduceres. - Kilde: WSJ

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |