Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOverblik over Android-sticks til tv - FlatpanelsDK

Overblik over Android-sticks til tv

31 Jul 2013 | Rasmus Larsen |

Sidste år begyndte de såkaldte Android-sticks, som kan tilsluttes tv-skærmen for at give adgang til f.eks. streamingtjenester, at lande på markedet rundt omkring i Europa. Her giver vi et lille overblik over, hvad der kan købes i Danmark netop nu.

Overblik over Android-sticks til tv

Android-sticks startede i høj grad som et kinesisk fænomen, men er sidenhen blevet udbredt til USA og Europa. Kort fortalt er der tale om små USB-nøgleagtige enheder, som tilsluttes til bagsiden af tv-skærmen via HDMI. Visse kan hive strøm direkte fra HDMI-indgangen (via MHL), mens andre kræver, at der også tilsluttes et USB-kabel til strøm.

Med Android-sticks får man adgang til eksempelvis:
  • Netflix
  • Youbio
  • DR NU
  • YouTube
  • Viaplay
  • Android-spil
  • Mediecenter-funktioner
  • Android-apps i almindelighed

    Android-stick
    Android-sticks findes efterhånden i mange afskygninger. Her ses Rikomagics version


    Fordi der basalt set bruges Android, kan man også surfe internettet via en browser. Der er ikke tale om Android-apps, der er udviklet specifikt til tv-skærmen, men i stedet tager Android-sticks blot smartphone or tablet apps som allerede findes, og derfor er der heller ikke samme begrænsninger som på visse andre tv-bokse. Smartphone-apps projiceret op på en stor tv-skærm er naturligvis ikke optimalt, og det er de færreste Android-sticks som kommer op i 1080p HD-opløsning med fin bitrate, ligesom det indbyggede trådløse netværk kan være lidt svingende. Kan du leve med visse begrænsninger, kan Android-sticks dog fås til næsten ingen penge i dag. Android-sticks styres typisk med en medfølgende fjernbetjening, en Android-app eller trådløs mus/tastatur, som kan tilsluttes via bluetooth.

    Her er nogle af de Android-sticks, som findes på det danske marked lige nu.

    Rikomagic

    Rikomagic er en af de producenter, som har markeret sig bedst herhjemme. De har lavet flere generationer af Android-sticks og lige nu sælges følgende to til ret forskellige priser. De har indbygget USB og SD-kortlæser.

    Den primære forskel på Rikomagics forskellige løsninger er den indbyggede hardware. De nyere og dyrere modeller har simpelthen hurtigere processor, men dog også nyere version af Android (4.2 på den dyreste).

    Pris og forhandler:
  • Rikomagic MK802 III
  • Rikomagic MK802 IV


    Minix Neo

    Samme koncept. En lille Android-stick kaldet Minix Neo G4, som tilsluttes dit tv på bagsiden. Den kører Android 4.0 og sælges med en fjernbetjening. Den kan også styres via en Android smartphones eller tablet med app’en RKremoteControl. Minix laver også en decideret medieboks, der står ved siden af tv'et.

    Pris og forhandler:
  • Minix Neo G4


    Afunta (MK808)

    Android-sticks har underlige navne. Det er svært at komme udenom. Afuntas Android er måske bedre kendt som MK808 og kommer med Android 4.1, dual-core-processor og USB-port. Den forhandles ikke i Danmark, men kan købes på Amazon i England uden fare for told og importmoms.

    Pris og forhandler:
    Afunta MK8080


    Justop

    Justop MK 809 II er en version med Android 4.1 og en dual-core-processor. Den har også en USB-port, så der kan tilsluttes USB-harddiske med mediefiler samt en SD-kortlæser til feriebilleder mm. Den forhandles ikke i Danmark, men kan købes på Amazon i England.

    Pris og forhandler:
    Justop MK 809 II


    Tronsmart

    Tronsmart T428 minder mest om Rikomagic, idet den placerer sig lidt dyrere prismæssigt, men også kommer med en hurtigere quad-core-processor. Den kommer med en USB-tilslutning til USB-nøgler eller harddiske. Heller ikke denne forhandles i Danmark, men kan købes på Amazon i England.

    Pris og forhandler:
    Tronsmart T428


    Allreli

    En billig Android-stik med Android 4.1 og dual-core-processor. De kalder den selv for den mindste Android TV-afspiller i verden. Ligesom de andre har den indbygget WiFi og USB-port. Den købes også via Amazon UK.

    Pris og forhandler:
    aLLreli


    Har du en Android-stick i dag? Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet nedenfor.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

    01 May 2025 |

    Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

    01 May 2025 |

    'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

    01 May 2025 |

    Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

    30 Apr 2025 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

    30 Apr 2025 |

    OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

    30 Apr 2025 |