Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips lancerer Elevation, tyndeste tv til dato - FlatpanelsDK

Philips lancerer Elevation, tyndeste tv til dato

11 Jul 2013 | Rasmus Larsen |

Philips lancerer deres tyndeste fladskærm til dato. Philips Elevation bygger også på en ny Ambilight-version, der kaster lys på alle fire sider omkring tv’et. Elevation kommer i 60” til efteråret.

Philips lancerer Elevation, tyndeste tv til dato

Philips Elevation måler blot 13,5 mm i dybden, hvilket gør det til Philips tyndeste tv nogensinde. Rammen omkring tv’et er lige så minimalistisk og er reduceret til et minimum.

Philips Elevation
Elevation er Philips’ tyndeste tv til dato


Idéen med Elevation-modellen er at udvide Ambilight-konceptet. Med Ambilight XL kan Philips nu oplyse alle fire sider bag tv’et – hvad enten det står på fod eller hænger på væggen. Philips mener, at det nye Ambilight skaber en ”illusion af et tv der flyver i en glorie af lys”.

Philips Elevation
Det er også Philips eneste, som kan gengive Ambilight på alle fire sider


På den tekniske font, nævner Philips Perfect Pixel HD-billedmotoren samt 900 Hz Perfect Motion Rate, der skal gøre bevægelser mere flydende. Tv’et understøtter også passiv 3D-teknologi, hvor de billige 3D-briller fra biograferne er nok.

Philips Elevation
Det er også Philips eneste, som kan gengive Ambilight på alle fire sider


Elevation kommer med Philips’ Smart TV Premium-platform med tv-apps og internettjenester. Det er også muligt at spejle billedet fra en smartphone eller tablet via Miracast, ligesom det er muligt at hive tv-kanaler ned på en af de mobile enheder. Tv’et kan i øvrigt styres via MyRemote-app’en, der findes til Apple iOS og Google Android. Der er indbygget USB-optagelse og WiFi.

Philips 60” Elevation-tv kan købes fra tredje kvartal af 2013. Den danske pris er ikke annonceret, men den engelske ligger på £2800 pund. Tv’et vises frem på IFA 2013 udstillingen til september.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Test: TCL C8K (miniLED LCD)

23 Jun 2025 |

Nye detaljer om LG Displays store investering i next-gen OLED

23 Jun 2025 |

Apple åbner sit Immersive Video-format så alle kan producere indhold

20 Jun 2025 |

Apples nye Spatial Audio-format overgår Dolby Atmos

19 Jun 2025 |

Philips 2025 OLED TV er landet i Danmark

19 Jun 2025 |