Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFå Plex-mediecenter på dit Apple TV uden jailbreak - FlatpanelsDK

Få Plex-mediecenter på dit Apple TV uden jailbreak

06 Jun 2013 | Rasmus Larsen |

Plex er en af de mest populære mediecenter-løsninger til afspilning af film og andre mediefiler. Et nyt hack kaldet PlexConnect gør det muligt at få fuld Plex-funktionalitet på Apple TV-boksene. Det kræver ikke engang jailbreak.

Få Plex på dit Apple TV uden jailbreak

Visse brugere ”jailbreaker” deres Apple TV-bokse for at få adgang til ny funktionalitet. Jailbreak kan dog være omstændeligt og kan fjerne visse eksisterende funktioner. PlexConnect kræver imidlertid ikke jailbreak, men lidt teknisk snilde er nødvendig.


PlexConnect virker på alle Apple TV-boksene uden jailbreak, billede: 9to5mac.com


Basalt set så fungerer PlexConnect på den måde, at Plex-mediecenteret overtager f.eks. Trailer-app’en på Apple TV. Ved at have PlexConnect kørende på en PC eller Mac, maskerer PlexConnect sig herefter for at være Trailer-app’en, men sender i stedet en liste med alle dine film, videoklip, musik-filer og billeder til Apple TV-boksen.

PlexConnect kan dermed forvandle Apple TV-boksen til et fuldt mediecenter, som kan afspille mediefiler fra din PC eller Mac. Vel og mærke uden at påvirke de andre funktioner i Apple TV-boksen, såsom iTunes og Airplay.

Hvis du vil kaste dig ud i projektet, så kan PlexConnect findes her. Der er også en lille guide til, hvordan du skal opsætte det hele. Det virker på både Apple TV2 og Apple TV3.

- Kilde: 9to5mac.com

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |