Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix vil fordoble originalt indhold i 2014 - FlatpanelsDK

Netflix vil fordoble originalt indhold i 2014

30 May 2013 | Rasmus Larsen |

Netflix vil fordoble antallet af egenproducerede tv-serier næste år, afslører indholdsdirektøren. Netflix fortsætter samtidig sin sejrsgang i Danmark, viser nye tal.

Netflix vil fordoble originalt indhold 2014

I et interview med The Hollywood Reporter fortæller Netflixs indholdsdirektør, Ted Sarandos, at satsningen på originalt indhold, som kan ses eksklusivt på Netflix, har været en stor succes i 2013.

Netflix startede således med at lancere den anmelderroste House of Cards med Kevin Spacey, senere Hemlock Grove (som er mest populær i Norden, forlyder det) og for få dage siden havde fjerde sæson af serien Arrested Development premiere. Det unikke ved Netflix's egne tv-serier er ikke blot, at de er velproducerede, men også, at en hel tv-sæson lægges til rådighed fra dag 1 og at tv-serierne har premiere på samme tid verden over.

House of Cards
House of Cards med Kevin Spacey var Netflix’s første satsning og den blev modtaget til stor ros


I 2014 vil Netflix fordoble antallet af tv-serier. Netflix har allerede bekræftet tv-serien Narcos om Pablo Escobar samt Sense8, der har skaberne af The Matrix i ryggen. Der tales også om sæson 2 af House of Cards samt en ny sæson af Arrested Development - og endda en spillefilm. En fuld liste kan ses på Wikipedia



Netflix dominerer i Danmark

I december viste en undersøgelse fra Gallup, at 350.000 danskere havde prøvet Netflix. En ny undersøgelse fra april foretaget af YouGov peger nu på, at Netflix har over 400.000 danske kunder – mere end HBO, Viaplay og YouBio tilsammen.

Undersøgelsen peger således på, at 17 % af de danske husstande i dag har Netflix. Tallet for YouBio er 3 %, mens knap 6 % har Viaplay og 2 % har HBO. En interessant detalje er, at såfremt man også medregner danskere, der abonnerer på den amerikanske Netflix (via DNS/VPN tricks), så er yderligere 4 % af de danske husstande med på Netflix-vognen. Ingen af streamingtjenesterne har bekræftet tallene.

Tallene viser i øvrigt også, at iTunes, som er en ren filmudlejningstjeneste uden abonnement, er med i toppen med omkring 9,5 %.

Netflix enheder
Sådan modtager danskerne Netflix i dag


YouGovs undersøgelse har også kigget på, hvilke enheder, der bruges til at modtage de forskellige streamingtjenester. Fælles for dem alle er, at PC’en i stor stil anvendes. Netflix giver det bedste billede over danskernes vaner, fordi de er tilgængelige på alle platforme, i modsætning til konkurrenterne. Du kan ses fordelingen i grafen herover.



- Kilde: Digitalt.tv, YouGov, The Hollywood Reporter
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |