Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWD TV Play-medieboks annonceret - FlatpanelsDK

WD TV Play-medieboks annonceret

14 Feb 2013 | Rasmus Larsen |

Western Digital håber på at kunne levere en udfordrer til Roku (findes ikke i Danmark) og Apple TV-boksenes dominans. Den nye WD TV Play har både streaming-apps såsom Netflix og netværksstreaming fra f.eks. NAS. Den er også billigere end de fleste alternativer.

WD TV Play

Dette er bestemt ikke første medieboks fra Western Digital, der allerede har WD TV Live-boksen på markedet. Den seneste WD TV Play tager dog kombinationen af internetstreaming og netværksstreaming videre. Western Digital håber således at kunne appellere til begge forbrugergrupper.

WD TV Play
WD TV Play


Internetdelen dækker over streamingtjenester såsom f.eks. Netflix og Spotify. Herudover er der adgang til sociale medier og lokale tjenester i de forskellige lande. Der er dog ingen forlydender om hvorvidt f.eks. Viaplay, HBO og YouBio er på vej.

WD TV Play
WD TV Play


WD TV Play er også en netværksafspiller. Ved at udnytte det åbne DLNA-system kan brugeren streame musik, video og billeder fra en NAS eller PC/Mac i hjemmet. Western Digital har ikke oplyst en fuldstændig liste over understøttede formater, men forvent, at alle de mest almindelige hvert fald er med. WD TV Play understøtter også Full HD-streaming.

Boksen kommer med en simpel fjernbetjening, men det er også muligt at styre funktionerne via en app til iOS og Android smartphones og tablets. App’en hedder WD TV Remote og er gratis.

WD TV Play er landet i USA, men vi ved endnu ikke, hvornår den kommer til Danmark. Der kan læses flere specifikationer her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Samsung TV får Google Cast (Chromecast)

03 Apr 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i april

03 Apr 2026 |

Det her er ikke længere en Xbox

02 Apr 2026 |

Netflix nedgraderer sin Apple TV app: Hvad du mister

02 Apr 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

02 Apr 2026 |

Fra film til serier: Vinterbergs tredje serie lander på Netflix

01 Apr 2026 |