Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAOC på banen med 120 Hz og 21:9-formats skærme - FlatpanelsDK

AOC på banen med 120 Hz og 21:9-formats skærme

07 Feb 2013 | Rasmus Larsen |

AOC har annonceret deres nye skærme for 2013, heriblandt en 24-tommer 120 Hz skærm til gaming og en 29-tommer skærm i det ekstra brede 21:9-format. Der kommer også nye skærme med IPS-paneler. AOC fokuserer som altid på at holde prisen nede.

AOC s 2013-modeller

Et af højdepunkter fra AOCs nye modelprogram er 29-tommer skærmen i 21:9-filmformatet. Den bruger et IPS-panel med 2560x1080 pixels, hvilket er garant for pæn billedkvalitet. Skærmen er betydeligt bredere end normale skærme, da den bruger samme format, som biografer. Kig efter q2963Pm, hvis du er interesseret.

AOCs 21:9 skærm
AOC q2963Pm med et ekstrabredt 21:9-panel


AOCs lancerer også en 24-tommer 120 Hz skærm. Den bruger et ultrahurtigt TN-panel, der skal appellere til de kræsne gamere, hvor fokus er på hastighed. Skærmen har herudover en opløsning på 1920x1080 pixels og praler desuden med en responstid på 1 millisekund. Den kan tilsluttes med DVI, HDMI, DisplayPort og D-SUB (VGA) og har desuden USB-porte til tilslutning af f.eks. tastatur eller mus. AOCs 120 Hz skærm kaldes g2460Pqu.

AOC 120 Hz monitor
AOCs 120 Hz PC-skærm, g2460Pqu


En ny skærm med det såkaldte MHL-stik ser også dagens lys. MHL kan bruges til at tilslutte f.eks. Android-smartphones og tablets. AOC siger, at skærmen er en del af deres MyPlay-linje og at den kommer i en 27-tommer version med IPS-panel og Full HD-opløsning. Den hedder i2757Fm.

Endelig har AOC to nye IPS-skærme på vej. Den første er i2360Phu og er målrettet kontorbrug. Den anden er en 23-tommer IPS-skærm med gode ergonomiske indstillingsmuligheder. Den hedder i2396Vm og er rettet mod forbrugerne. Den har desuden også MHL-stik.

De nye skærme vil blive udstillet på CeBIT 2013 i Hannover til marts.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Samsung TV får Google Cast (Chromecast)

03 Apr 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i april

03 Apr 2026 |

Det her er ikke længere en Xbox

02 Apr 2026 |

Netflix nedgraderer sin Apple TV app: Hvad du mister

02 Apr 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

02 Apr 2026 |

Fra film til serier: Vinterbergs tredje serie lander på Netflix

01 Apr 2026 |