Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy DR2, DR Ultra & DR Ramasjang starter 4. marts - FlatpanelsDK

Ny DR2, DR Ultra & DR Ramasjang starter 4. marts

06 Feb 2013 | Rasmus Larsen |

Den 4. marts kommer der nye DR-kanaler på programmet. DR Ultra åbner for de store børn, DR Ramasjang bliver til de små og så lancerer DR den nye DR2.

Nye DR-kanaler 4. marts

DR2 og DR Ramasjang findes naturligvis allerede i dag, men programfladen kommer til at se meget anderledes ud efter 4. marts, hvor danskerne kan se frem til nyheder fra DR. DR Ramasjang deles således i to, så der fremover er DR Ultra til de store børn og DR Ramasjang til de små.

- "Der er kæmpestor forskel på at lave tv til de alleryngste og så til skolebørn. Med to børnekanaler kan vi både lave et rigtig godt og trygt tilbud til de mindste og samtidig løfte de ambitioner, vi har om at engagere de større børn i deres eget og hinandens liv og gøre en positiv forskel i forhold til de udfordringer, som børnene oplever i deres hverdag," siger Kirstine Vinderskov, der er kanalchef på DR Ultra og DR Ramasjang.

Det nye DR
DR åbner tre nye DR-kanaler d. 4. marts


DR2 får en helt ny programflade og vil fremover sende 24 timers i døgnet. Der fokuseres på ”begavelse, dybde og grundighed” og man kan fortsat se frem til Deadline, Debatten, Detektor og Dokumania. Blandt nyhederne er nyhedsopdateringer og en ny morgen- og eftermiddagsflade.

- "DR2 vil fortsat være den begavede kanal med troværdighed, originalitet og fingeren på pulsen. Men det bliver med nye programmer, nye værter og 24 timer i døgnet. Derfor kan man - til forskel fra i dag -både stå op og komme hjem til DR2. Det bliver i højere grad end nu en helstøbt kanal," siger kanalchef for DR2 Michael Thouber.

Alle tre tv-kanaler går i luften 4. marts.

DR erstattede også for nylig DR HD med DR3. DR Update er ligeledes udgået.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |