Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHP: Ny 23" ZR2330W med IPS & PC-skærm med Beats audio - FlatpanelsDK

HP: Ny 23" ZR2330W med IPS & PC-skærm med Beats audio

21 Jan 2013 | Rasmus Larsen |

HP afslørede nye PC-monitors på CES 2013. Blandt nyhederne finder man 23” ZR2330W med IPS-panel, en skærm med Beats audio og en ny 15,6” bærbar USB-skærm. Ingen af de nye skærme har touch.

HPs nye PC skærme

HPs nye 2013 produktlinje har interessante tilføjelser. Den første nyhed er et nyt medlem af ZR-serien, der konkurrerer med f.eks. Dells IPS-skærme. 23” ZR233W kommer således også med et kvalitets IPS-panel med LED-bagbelysning. Den bliver tilgængelig i februar og kan tilsluttes med DVI, DisplayPort og D-SUB (VGA).

HP ZR2330W
HP ZR2330W

En anden tilføjelse er ”verdens første skærm med Beats audio”, som er en lydproducent startet af Dr. Dre. Skærmen er en del af HPs Envy-produktlinje og kommer indledningsvis i 27”. Beats audio-elementet dækker over to opad-vinklede højttalere og en subwoofer. Skærmen er baseret på et IPS-panel og et kant-til-kant glasdesign. HP Envy 27” lander i februar eller marts.

HP Beats
HPs skærm med Beats audio

HP afslører ydermere en 15,6” USB-skærm. Den kan tilsluttes enhver PC via blot USB-kabel, der herefter sender billedsignalet (dog med lavere opdateringshastighed end konventionelle skærme). HP mener, at løsningen er optimal til forretningsrejsende, der gerne vil medbringe en skærm arbejdsskærm. Skærmen hedder U160 og vil være tilgængelig i februar eller marts.

HP U160
HPs nye transportable ”flip-and-fold” U160-skærm

Endelig lancerer HP også nye ProDisplay-skærme i 18, 20 og 21,5 tommer samt nye Pavilion IPS-skærme.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |