Du bør tjekke antenne-installation før januar
Alle husttande med kabel-tv eller som er med i en antenneforening bør tjekke deres antenne-installationer. Det nye 4G-mobilnet åbner 1. januar og kan forstyrre tv-sendenettet, advarer YouSee.Tjek din antenne-installation
Hvad har et 4G-mobilnet at gøre med tv-sendenettet? Normalt ikke så meget, men den 1. januar åbnes nye frekvenser til 4G-mobilnet , som ligger meget tæt på de frekvenser som også bruges i dele af kabel-tv-sendenettet. YouSee vil ikke sætte tal på, men potentielt kan op imod 25 % af all husstande blive ramt. Det er de husstande med de ældste antenne-installationer eller dårlige opsætninger som er i farezonen. Modtager man digitale tv-signaler vil problemer vise sig som pixellering, frysninger af billedet eller kortvarig sort skærm. Modtager du stadig analogt tv vil du opleve sne eller striber i billedet, hvis du er ramt.Løsningen? Bedre antenne-installationer, bedre afskærmede kabler og nye fordelerbokse. - ”I langt de fleste tilfælde vil årsagen være, at der er opsat ekstra antennestik og trukket nye kabler i boligen, uden man har været opmærksom på at skærme signalet ordentligt. Det er gået godt, så længe der ikke har været forstyrrende signaler i nærheden af husstanden, men nu kan vi pludselig have balladen,” siger Mads Arnbjørn Rasmussen. YouSee opfordrer til at anvende såkaldt dobbeltskærmede antennekabler, der er godkendt af kabel-udbyderne. Kablerne forhandles af byggemarkeder og radio- og tv-forhandlere.
Oplever du forstyrrelser, skal du tjekke din Tv-installation og kablerPraktisk information om 4G-støjen