Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAsus på vej med Google TV-boks kaldet Qube - FlatpanelsDK

Asus på vej med Google TV-boks kaldet Qube

03 Dec 2012 | Rasmus Larsen |

Der er stadig meget få Google TV-produkter på markedet, men Asus melder sig snart ind i selskabet, lader det til. Asus har fået godkendt et produkt i USA af FCC-myndigheden under navnet Asus Qube, ifølge Engadget.

Asus Qube med Google TV

Oplysninger omkring en såkaldt Asus Qube har nået overfladen, og Asus planlægger tilsyneladende at skabe en lille USB-nøgleagtig enhed, som kan tilsluttes til netop USB-porten på et tv og åbne op for alle Google TV-mulighederne, herunder streaming af video og tv-apps.

Asus Qube
Et billede af indmaden


Kun få detaljer kendes på nuværende tidspunkt, men Engadget har gravet lidt i sagen og fundet frem til, at Asus nuværende remote-apps til Android-smartphones faktisk også kan styre den nye Qube-boks. Qube-boksen menes at køre med en Marvell Armada-processor, hvilket nuværende Google TV-produkter også kører på.

Der er ingen information omkring pris eller tilgængelighed, men vi byder Asus velkommen i tv-arenaen. Det vides endnu ikke, hvornår Google åbner op for Google TV i Danmark. Tidligere forlød det, at det ville ske henover sommeren, men de planer er blevet udskudt, uden at en ny tidsramme er opstillet.

- Kilde: Engadget

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Medierådgiver: Afvikling af traditionelt tv rykker nærmere

27 Feb 2026 |

Netflix trækker sig fra Warner-handel efter budkrig med Paramount

27 Feb 2026 |

UHD Blu-ray i fremgang efter flere års fald i USA

26 Feb 2026 |

Mere lodret video på TV-skærme: Instagram lancerer TV-apps

25 Feb 2026 |

Netflix's opfølger til 'Kastanjemanden' har fået premieredato

25 Feb 2026 |

Panasonic præsenterer 2026 OLED og miniLED LCD TV

24 Feb 2026 |