Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHeadweb-streamingtjeneste klar til Philips-tv - FlatpanelsDK

Headweb-streamingtjeneste klar til Philips-tv

27 Nov 2012 | Rasmus Larsen |

Philips har endnu ingen app til dansk Netflix, men de har nu en app klar til en anden streamingtjeneste. Det er den relativt ukendte Headweb-tjeneste, der i disse måneder udvider kraftigt.

Headweb på Philips Smart TV

Headweb er en streamingtjeneste, der byder på et stort katalog af film og tv-serier til leje. En lejefilm koster typisk 39 kroner for 48 timer. Tv-serier koster typisk 19-29 kroner per afsnit.

Headweb på Philips tv
Headweb-streamingtjenesten er klar på Philips Smart TV


- ”Jeg og alle Philips TV-brugere i Norden er glade for at byde Headweb velkommen. Med deres brede katalog af film, og deres overskuelige brugerflade, leverer vi grænseløs underholdning” siger Joakim Örnstig, nordisk markedsdirektør for Philips TV.

Philips fremhæver blandt andet det unikke i at kunne se film fra Headweb på et Philips-tv med Ambilight, der skaber en stemning baseret på filmens farvesammensætning.

Headweb er nu tilgængelig på PC/MAC, Android smartphones, Windows 8, iPad, Smart TV (Samsung, LG & Philips), Boxee Box, Xbox 360 og PlayStation 3. Philips tilføjede også for nylig Viaplay, men har endnu ikke en app til verdens største streamingtjeneste Netflix.

Afprøv Headweb på www.headweb.dk. Husk at du også kan læse om alle de nye streamingtjenester, apps og Smart TV i vores Smart TV-sektion.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |