Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStofa klar i streaming-krigen med indhold fra HBO - FlatpanelsDK

Stofa klar i streaming-krigen med indhold fra HBO

20 Nov 2012 | Rasmus Larsen |

Stofa er klar med sin egen streamingtjeneste, der skal tage kampen op med tjenester såsom Netflix og YouBio. Stofa har allieret sig med C More, som også har indhold fra HBO. Stofas tjeneste er klar til tv, computere, tablets og smartphones, og indeholder foruden on-demand-indhold også tv-kanaler via internettet. Navnet bliver Stofa Smart WebTV.

Stofa melder sig ind i streamingkrigen

Stofa har indtil videre været forholdsvis passiv i streamingefteråret, men nu melder de ud, at de kommer med en streamingtjeneste til deres bredbåndskunder, der kombinerer on-demand-indhold og traditionelle tv-kanaler, som kan ses via internettet.

Stofa klar med streamingtjeneste
Stofa er klar med en streamingtjeneste


Ligesom YouBio, så har Stofa allieret sig med C More, der har rettigheder til en lang række film og tv-serier fra Hollywood, herunder HBOs populære tv-serier, som kommer til Danmark senest 24 timer efter premieren i USA.

- ”C More Film har mere end 1000 titler af de nyeste film og serier fra blandt andet HBO. Oven i det får du dine nuværende tv-programmer og SmartTV-funktioner som pause, spole, leje film og starte forfra i programmerne. Du kan få det til dit TV, din computer, din iPad eller din telefon, hvor du ubesværet kan hoppe fra nyheder til børneprogrammer og videre til serier og film”, forklarer Michael Broch Hansen, Salgs- og Marketingdirektør i Stofa.

Stofa siger, at tjenesten kan ses på ”tværs af stuens tv, computere, tablets og smartphones” og der er inkluderet 6 filmkanaler. Selve on-demand-delen, hvor man kan starte en film så snart man vil, har over 1000 film; flere som aldrig har været vist på dansk tv, siger Stofa.

Den nye tjeneste betyder samtidig, at Stofa SmartTv og Stofa WebTV smelter sammen. Tjenesten er kun til eksisterende Stofa-kunder til at starte med. Prisen bliver 99 kroner per måned. Se introduktionen fra Stofa herunder. Læs også mere på www.stofa.dk.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |