Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic: Ingen Netflix på 2010 & 2011 Smart Viera - FlatpanelsDK

Panasonic: Ingen Netflix på 2010 & 2011 Smart Viera

25 Oct 2012 | Rasmus Larsen |

Heller ikke Panasonic er kommet frem til en løsning i bestræbelserne på at få Netflix ind på 2010 og 2011 Smart Viera TV, Blu-ray og Home Cinema-systemer. Årsagen er et manglende sikkerhedsniveau der skulle have været med ved produktion, siger Panasonic.

Panasonic: Ingen Netflix på 2010 & 2011 Smart Viera

Panasonic har frigivet deres officielle svar i sagen om manglende Netflix på Smart TV.

”Vi beklager, men vi kan ikke tilbyde Netflix på tidligere TV- og Blu-ray-modeller fra 2011 og 2010.

Vi har nu undersøgt alle muligheder, men af tekniske grunde er det ikke muligt at understøtte Netflix på tidligere modeller.

Lad os forklare baggrunden:
I forbindelse med den europæiske lancering anvender Netflix en ny teknisk platform, som adskiller sig fra den, der anvendes i Nordamerika, eksempelvis ved håndteringen af menuer, undertekster, lokalt sprog og muligheden for at vælge lydspor. Vores nordiske produkter fra 2012 er blevet fremstillet til denne nye platform, og derfor kan man bruge Netflix på alle vores 2012-modeller af VIERA Connect TV- og Blu-ray-produkter.

For at kunne tilbyde Netflix skal et TV- eller et Blu-ray-produkt derudover have et vist sikkerhedsniveau, som kun kan installeres i forbindelse med, at produktet bliver bygget. Da Netflix ikke tidligere har været tilgængeligt i Norden, har det ikke været muligt at indbygge dette sikkerhedsniveau for modeller fra før 2012. På grund af det kan sikkerhedsniveauet desværre ikke opdateres på de pågældende Panasonics TV- og Blu-ray.

Vi håber, at det besvarer jeres spørgsmål samt forklarer baggrunden for, hvorfor det desværre ikke er muligt at implementere Netflix i tidligere modeller.”


Panasonic Netflix
Kun Panasonics 2012 Smart Viera TV har adgang til Netflix via en app i tv’et


FlatpanelsDK har gennem forløbet været i dialog med Panasonic, som har opdateret på status flere gange. Det har dog ikke ført til en løsning.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Viaplay udlejer nu film i 4K

10 Feb 2026 |

Viaplay hæver igen priserne

09 Feb 2026 |

Sony trækker sig fra Blu-ray optagere

09 Feb 2026 |

Danske titler fra Nordisk Film er begyndt at rykke ind på Disney+

09 Feb 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i februar

09 Feb 2026 |

Dolby Vision forsvundet på Disney+ midt i patentstrid

06 Feb 2026 |