Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason5 års tv-design: Panasonic - FlatpanelsDK

5 års tv-design: Panasonic

19 Oct 2012 | Rasmus Larsen |

I et historisk perspektiv er fladskærmen stadig en relativ ny opfindelse, selvom de fleste af os efterhånden har en eller flere i hjemmet. Men hvordan så vores fladskærme egentlig ud for 5 år siden? I en serie af Gallerier tager FlatpanelsDK et kig på 5 års tv-design for alle de store brands indenfor fladskærms-tv. Sidste fredag kiggede vi på Philips. I dag kigger vi på Panasonic.

Hver fredag kigger FlatpanelsDK på en ny tv-producents designtradition. Vend tilbage næste fredag og se hvem der er i spotlyset.

Panasonic: 5 års tv-design

I denne del af FlatpanelsDKs design-føljeton tager vi et kig på Panasonic. Panasonic har en lang tradition på plasma-fronten, der altid har været positioneret mod hjemmebiografen og som har været synonym med skærme i storformat. Panasonics design-tradition er kraftigt influeret af de japanske rødder, hvor teknologi kommer i første række.

Panasonic DT50
Panasonics nye LED-modeller har ført Panasonic i en ny designretning


Panasonic sprang først med på minimalistbølgen sent i forløbet, hvor man hidtil havde haft ret massive skærme med veldefinerede og skarpe designlinjer. Det blanksorte look gik igen gennem flere generationer, men der blev også eksperimenteret med eksempelvis et mørkebrunt tv i 2010. Gennem årene har Panasonic forsøgt sig med eksklusiv-modeller i elegant metaldesign, ud-i-et-glasfronte og gigantiske tv-apparater på over 100 tommer.

Det er først de seneste par år, at Panasonic for alvor har taget LED-teknologien til sig, og sammen med LED-teknologien har Panasonic ladet sig inspirere mere af europæiske designidealer. Panasonics nye LED-modeller er elegante, med deres ekstremt slanke profiler og rammer, som det også ses på billedet herover. Hvad mon næste skridt er for Panasonic? Mere LED? Eller måske papirtynde OLED?

Se 5 års tv-design fra Panasonic i Galleriet her, og se frem til et nyt tilbageblik hver fredag i de kommende uger.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |