Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason5 års tv-design: Philips - FlatpanelsDK

5 års tv-design: Philips

12 Oct 2012 | Rasmus Larsen |

I et historisk perspektiv er fladskærmen stadig en relativ ny opfindelse, selvom de fleste af os efterhånden har en eller flere i hjemmet. Men hvordan så vores fladskærme egentlig ud for 5 år siden? I en serie af Gallerier tager FlatpanelsDK et kig på 5 års tv-design for alle de store brands indenfor fladskærms-tv. Sidste fredag kiggede vi på LG. I dag kigger vi på Philips.

Hver fredag kigger FlatpanelsDK på en ny tv-producents designtradition. Vend tilbage næste fredag og se hvem der er i spotlyset.

Philips: 5 års tv-design

I denne del af FlatpanelsDKs design-føljeton tager vi et kig på Philips. Den hollandske tv-producent er i dag kommet på asiatiske hænder. Designlinjerne ser dog ikke ud til at have ændret sig markant af den grund.

Philips DesignLine
Philips nye DesignLine-model


Ambilight er et af de elementer, som har kendetegnet Philips fladskærms-tv gennem flere generationer, gjort muligt af Philips mange aktiviteter indenfor belysningsverdenen. Det startede før 2008, hvor vores tilbagekig starter, men i 2008 og 2009 blev Ambilight udvidet til flere modeller. Året inden var den første Aurea-model landet, hvor Ambilight lyste igennem selve rammen. Aurea-designlinjen fortsatte helt op til 2010. Philips har også altid været stærke på fjernbetjeningen, der oftest har været i lækkert aluminium.

Senere introducerede Philips deres Cinema 21:9-skærme i det ekstra brede biografformat. Topmodellerne har typisk været udført i aluminiumsrammer og selvom Philips gik bort fra den motoriserede drejefod, har topmodellerne i 9-serien altid repræsenteret en modellinje, hvor der lagt ekstra meget arbejde i udformningen. Et andet gennemgående element i Philips tv-design har været de bløde, afrundede kanter og hjørner, som du vil bemærke op gennem årene i galleriet indenfor. 2012 er kommet og Philips designfilosofi ser ikke ud til at have ændret sig markant på trods af, at de er på nye ejeres hænder. Vi følger spændt Philips herfra og ser hvad TPV fra Hong Kong vil ændre ved det traditionsrige tv-mærke.

Se 5 års tv-design fra Philips i Galleriet her, og se frem til et nyt tilbageblik hver fredag i de kommende uger.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |