Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG sagsøger Samsung over OLED, vil stoppe Galaxy - FlatpanelsDK

LG sagsøger Samsung over OLED, vil stoppe Galaxy

27 Sep 2012 | Rasmus Larsen |

Samsung og LG er længst fremme på OLED og nu starter patentkrigen mellem de to. Samsung startede med at anklage LG for at stjæle OLED-teknologi og nu går LG til modangreb og sagsøger Samsung for at krænke syv OLED-patenter. LG vil have stoppet salget af Samsung Galaxy-telefoner og tablets.

LG sagsøger Samsung over OLED-patenter

Samsung har følt sig ramt af industrispionage. Koreansk politi har allerede anholdt flere personer i en sag om salg af hemmelig OLED-teknologi og både LG og Samsung peger fingre ad kineserne. Samsung mistænker dog ikke kun kineserne, men også deres koreanske kollega LG, som de mener, har stjålet OLED-teknologi fra dem.

LG vil stoppe salget af Galaxy
LG vil stoppe salget af Samsungs Galaxy-enheder, da de mener de krænker OLED-patenter

LG svarer nu igen og har anlagt sag mod Samsung ved den sydkoreanske domstol. Sagen vedrører syv OLED-patenter, som LG mener, at Samsung krænker. Et af patenterne relaterer sig til teknologi, der muliggør smalle rammer omkring skærmpanelet, mens de seks andre dækker anden OLED-teknologi. LG vil have stoppet det koreanske salg af de Samsung-enheder, som krænker patenterne, herunder Galaxy SIII, Galaxy SII, Galaxy SII HD, Galaxy Note og Galaxy Tab 7.7. LG beder om 7 milliarder won i erstatning – eller hvad der svarer til cirka 36 millioner kroner. LG Display udtaler: - “This lawsuit has been filed both to enforce LG Display's intellectual property rights and promote fair competition. Samsung Electronics and Samsung Display must stop using the patents without permission” Der er lagt op til et større slagsmål mellem de to sydkoreanske elektronikgiganter over OLED-teknologi, som af mange betragtes som fremtiden indenfor skærme. Det globale markedet for AMOLED skønnes at være på næsten 80 milliarder US dollars – eller knap 500 milliarder danske kroner. - Kilde: Yonhap News via The Verge

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |