Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony afslører 84" 4K Bravia TV med 3D - FlatpanelsDK

Sony afslører 84" 4K Bravia TV med 3D

29 Aug 2012 | Rasmus Larsen |

På Sonys IFA-pressemøde præsenterer CEO Kaz Hirai Sonys 84-tommer 4K Bravia-fladskærm. Sony mener, at 4K er næste store gennembrud i tv-branchen efter Full HD. Tv’et kommer også med 10 højttalerenheder, så der kan skabes en komplet hjemmebiografoplevelse. Herudover bydes på passiv 3D-teknologi.

Sonys 84" 4K TV præsenteret

Vi havde allerede hørt rygter, men nu er det her. Sony har officielt afsløret deres første 4K fladskærms-tv på IFA 2012 – og det er imponerende.

Sony’s first 4K TV
Sony præsenterer deres 84-tommer 4K Bravia TV, 84X9005

4K-opløsning er fire gange højere end Full HD og på det store 84-tommer panel vil billedkvaliteten fremstå formidabel. Den nøjagtige opløsning er 3840x2160 pixels, hvilket skalerer perfekt til Full HD (1920x1080), så dine Full HD Blu-ray-film afspilles uden skalering. For at håndtere den massive billedinformation har Sony udviklet en 4K X-Reality PRO-chip. Tv’et understøtter også passiv 3D, hvor der anvendes de billigere polariserede 3D-briller, som kendes fra biograferne. Alle 3D Blu-ray-film opskaleres automatisk til 4K-panelet. Tv’et tilbyder ikke kun imponerende billedkvalitet, men også et komplet lydsystem. 10 højttalere er integreret og Sony lover en ”3D-agtig oplevelse”, akkompagneret med dybe bastoner. ClearPhase + teknologi håndterer lyden.

Sony’s first 4K TV
Sony præsenterer deres 84-tommer 4K Bravia TV, 84X9005

Tv'et har naturligvis også adgang til internettjenester såsom Sony Entertainment Network, herunder Music Unlimited og Video Unlimited (stadig ikke oppe i Danmark). Den internationale lancering sker i slutningen af 2012, men den danske sker ”før marts 2013”. Sony kalder tv’et 84X9005. Prisen kendes endnu ikke.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |