Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG lancerer EA93 i 21:9-format samt ny EA83 - FlatpanelsDK

LG lancerer EA93 i 21:9-format samt ny EA83

28 Aug 2012 | Rasmus Larsen |

Philips har netop forladt 21:9-lejren, men LG ser stadig potentiale – vel og mærke på PC-fronten. På IFA 2012 debuterer LG den 29-tommer store EA93 i det ekstra brede 21:9 format, beregnet til biograffilm. LG præsenterer også EA83-skærmen med 2560x1440 pixel-opløsning.

LG EA93 og EA83

LG har allerede lanceret et stort antal nye PC-skærme i år, men den Sydkoreanske producent er ikke færdig endnu. LGs to nye IPS-baserede skærme lander i handlen i november og EA93-modellen er et interessant tilføjelse.

LG EA93
LG præsenterer EA93 med 21:9-panel samt en ES83 med traditionelt format


EA93 lanceres i 29 tommer i 21:9-formatet. Den ekstremt brede skærm har en opløsning på 2560x1080, der er optimeret til film. De fleste biograffilm i dag produceres i et format meget tæt på 21:9, og derfor sikrer 21:9-panelet, at seeren får sorte bjælker i hverken top eller bund. LG siger, at skærmen også er rettet imod multitasking, da billedet kan splittes horisontalt i fire. Skærmen kan tilsluttes med DVI, DisplayPort eller HDMI.

LG EA93
LG EA93


LG lancerer også en 27-tommer EA83 med en opløsning på 2560x1440 pixels. Skærmen er rettet mod grafikere og fotografer. Skærmen gengiver 99 % af AdobeRGB-spektret, siger LG. Det gør den velegnet til arbejde med AdobeRGB, som er et farverum med større farvemangfoldighed end sRGB, der bruges på de fleste skærme i dag.

Begge skærme vises frem på IFA 2012 i Berlin og bliver tilgængelige i november. Priserne kendes stadig ikke.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |