Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKunde afslører LGs kreative ramme-markedsføring - FlatpanelsDK

Kunde afslører LGs kreative ramme-markedsføring

13 Aug 2012 | Rasmus Larsen |

LG afslørede for nylig deres IPS7-skærme med en ekstremt slank ramme på 1,2 mm - eller det hævdede de i hvert fald. De første kunder afslører nu LGs lidt for kreative markedsføring. Rammen på IPS7-skærmene er slet ikke så slank som annonceret. Faktisk er den næsten 10 gange bredere.

Ingen IPS7-skærme med slank ramme

Med de nye IPS7-skærme pralede LG med en ekstremt slank ramme på blot 1,2 mm, hvilket gjorde skærmene ideelle til multiskærms-opsætninger på skrivebordet – f.eks. i forbindelse med spil. LG udsendte markedsføringsbilleder (se nedenfor) og har flere videoer på YouTube, som fremhæver den slanke ramme. Den blot 1,2 mm ramme er også vist på kassen, som IPS7 kommer i. Desværre er markedsføringsmaterialet en smule mere imponerende end virkeligheden.

LGs IPS7 skærme
Sådan præsenterede LG oprindelige deres nye IPS7-serie – med en super slank ramme


Adskillige tidlige kunder afslører, at rammen langt fra er 1,2 millimeter. Faktisk er den 11 millimeter bred. To YouTube-videoer (1, 2) viser tydeligt, hvordan rammen er langt bredere end påstået.

Rammen på LG IPS7
Men rammen er rent faktisk meget bredere, billede: TechCentury


LGs reaktion

LG har sidenhen fjernet alt markedsføringsmateriale fra de fleste af deres regionale hjemmesider. Men den slanke ramme på IPS7 fremgår stadig af f.eks. LGs australske hjemmeside og de salgsfremmende videoer på YouTube er også stadig online med påstande om den slanke ramme. Det er uklart om emballagen til IPS7-skærme stadig viser den slanke ramme.

Rammen på LG IPS7
Rammen måles til at være 11 mm bred – langt fra de 1,2 mm LG påstår, billede: TechCentury


FlatpanelsDK kontaktede LG for at få en kommentar til sagen. LG bekræfter, at de er i færd med at fjerne markedsføringsmateriale, som er baseret på de vildledende ramme-mål. LG undskylder og præciserer, at kun den ydre ramme er 1,2 mm, men at den indre ramme øger bredden på den samlede ramme.

- Kilde: TechCentury

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |