Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSharp: Vi skal levere skærme til den nye iPhone - FlatpanelsDK

Sharp: Vi skal levere skærme til den nye iPhone

02 Aug 2012 | Rasmus Larsen |

Sharp har fremlagt kvartalsregnskab og på pressemødet efterfølgende afslørede Takashi Okuda, Sharps chef, at Sharp vil levere skærme til den nye iPhone. Leveringen starter i august, siger Okuda til Reuters. Den nye iPhone præsenteres d. 12. september, forlyder det.

Sharp-skærm i den nye iPhone

Sharp har i dag fremlagt regnskab og de kæmper stadig mod den høje yen og den økonomiske krise i verden. Derfor følte Sharps chef trang til at dele lidt positive udsigter for fremtiden ved at sige, at Sharp skal levere skærme til den nye Apple iPhone. - "Shipments will start in August," siger Takashi Okuda til Reuters.

Den nye iPhone får angiveligt en større skærm og en andet design
Den nye iPhone får angiveligt en større skærm og en andet design, hvis vi skal tro rygterne. Her ses en computergenereret model af rygterne

Rygterne vil vide, at den nye iPhone får en større skærm på 4 tommer, mod den nuværende på 3,5 tommer. Skærmen vil herudover anvende såkaldt ”in-cell touch”-teknologi, der skal forstås på den måde, at berøringssensorerne, der registrerer fingerberøring er flyttet ind i selve skærmen, fremfor at være monteret oven på skærmen. Dermed kan skærmen blive en smule tyndere. Ud over Sharp, skal også LG.Display og Japan Display levere skærme til den nye iPhone, siger Reuters. LG.Display leverer allerede skærme til stort set alle Apples iOS og Mac-produkter. Japan Display er en sammenslutning af Sony, Toshiba og Hitachi. FlatpanelsDK fortalte allerede i november 2011, at Sony og Hitachi havde leveret 4” LCD-paneler til Apple som prøveeksemplarer. Sharp har også været nævnt som fremtidig leverandør af skærme til iPhone, iPad og Apples fladskærms-tv. Det er bemærkelsesværdigt, at Samsung ikke er nævnt blandt leverandørerne til den nye iPhone. De har leveret skærme i flere generationer, sideløbende med LG. Reuters fortæller ydermere, at Apple planlægger at afsløre den nye iPhone d. 12. september – et rygte som en række kilder var ude med i sidste uge. - Kilde: Reuters

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Medierådgiver: Afvikling af traditionelt tv rykker nærmere

27 Feb 2026 |

Netflix trækker sig fra Warner-handel efter budkrig med Paramount

27 Feb 2026 |

UHD Blu-ray i fremgang efter flere års fald i USA

26 Feb 2026 |

Mere lodret video på TV-skærme: Instagram lancerer TV-apps

25 Feb 2026 |

Netflix's opfølger til 'Kastanjemanden' har fået premieredato

25 Feb 2026 |

Panasonic præsenterer 2026 OLED og miniLED LCD TV

24 Feb 2026 |