Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonJapanere får 1280x800 pixels ned i 2,3" skærm - FlatpanelsDK

Japanere får 1280x800 pixels ned i 2,3" skærm

20 Jun 2012 | Rasmus Larsen |

Skærmproducenterne kæmper om skabe de mest detaljerede skærme. Nu melder Japan Display – en sammenslutning af Sony, Toshiba og Hitachi – at de har presset 1280x800 pixels ned i en 2,3-tommer skærm. Det svarer til 651 pixels per tomme.

Dobbelt så detaljeret som iPhone

Over de seneste par år har vi set en revolution i pixeltæthed på skærme, og de mange pixels i nye skærme overgår i dag det menneskelige øjes evne til at skelne detaljer (fra normal kiggeafstand). Kapløbet blev skudt i gang af iPhone 4 og senest har vi set Full HD i 5” og 4K i 13,5”.

Japan Displays 651ppi skærm
Japan Display præsenterer en skærm med imponerende pixeltæthed på 651 ppi

Japan Display, som er en ny skærmproducent formet af Sony, Toshiba og Hitachi, slår dog det meste. Skærmen er godt nok kun 2,3-tommer, men til gengæld er der presset 1280x800 pixels ind i den. Det svarer til en tæthed af pixels på 651 ppi (pixels per tomme) eller ret præcist det dobbelte af skærmen i iPhone 4 og 4S.

Japan Displays 651ppi skærm
En sammenligning af en 651 ppi skærmen og en skærm med 326 ppi (som sidder i f.eks. iPhone 4S)

Det betyder, at du kan holde skærmen praktisk talt millimeter foran øjet og stadig ikke se hakkede linjer eller skelne pixels. I praksis er det ikke nødvendigt med så høj pixeltæthed ved normal 2D, men højere pixeltæthed kan muliggøre eksempelvis brillefri 3D eller integral 3D, hvor perspektivet i skærmen skifter afhængigt af hvilken vinkel man kigger fra. - Kilde: Tech-On Nikkei

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Årets sci-fi film? 'Project Hail Mary' nu tilgængelig derhjemme

14 May 2026 |

Netflix hæver nu priserne i Danmark – reklamepakke i 2027

14 May 2026 |

Danske priser på 2026 TCL TV

13 May 2026 |

Nye danske dogmefilm lander på Netflix

12 May 2026 |

Power åbner i Field's og Bruuns Galleri

12 May 2026 |

Netflix bygger egen AI-stemmesøgning

12 May 2026 |