Siden afsløringen på CES 2012 tilbage i januar, har to spørgsmål optaget folk; 'hvornår' og 'hvor meget'? En koreansk avis melder nu, at LG har planer om at introducere deres 55” OLED-TV på Cannes Film Festival i maj til omkring $7900.
Opdatering: En talsperson fra LG bekræfter.
LG 55" OLED-TV fra maj?
LG præsenterede deres imponerende 55-tommer OLED-TV på CES 2012 i Las Vegas. FlatpanelsDK overhørte da også flere prisindikationer, men LG understreger, at der var tale om et skøn og at intet var besluttet.

LGs 55-tommer OLED-TV
Ifølge interessegruppen, OLED Association, vil LG accelerere introduktion markant, for at få et forspring i deres OLED-eventyr. Den oprindelige tidsplan lød "anden halvdel af 2012". Senere blev det rapporteret, at LG forventede at lancere før OL 2012 i London (i juli).
Med henvisning til en koreansk avis, skriver OLED Association nu, at LG planlægger at introducere deres 55” OLED-TV for forbrugermarkedet på Cannes Film Festival 2012, der løber af stabelen fra 16–27. maj. Tv’et skal angiveligt koste 9 millioner Won - eller 7900 USD, ifølge kilderne. En omregning til danske kroner skal naturligvis tage de tårnhøje danske afgifter, valutakurser & momsen i betragtning, men en direkte omregning giver cirka 44.500 kroner. Det skal nok heller ikke forventes, at Danmark bliver det første marked.
LG sigter angiveligt mod at blive den førende OLED-TV producent. Samsung har også planer om at lancere et 55-tommer OLED-TV i år.
Opdatering: En talsperson fra LG bekræfter planerne og siger til Maeli Economy:
- “LG Electronics decided to arrange the launching event of its 55-inch OLED TV during the Cannes Film Festival period from May 16 to 27,”
- “Starting in Europe, the company plans to advance marketing activities of its OLED TVs worldwide”
- Kilde: OLED Association, Maeli Economy