Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs nye soundbars, HW-E551 & HT-E8200 - FlatpanelsDK

Samsungs nye soundbars, HW-E551 & HT-E8200

27 Mar 2012 | Rasmus Larsen |

Samsung viste deres nye soundbars frem på CES 2012, men delte ikke så meget information. Det er frigivet nu. En af de nye topmodeller indenfor Samsungs soundbar kaldes HT-E8200 og kommer med indbygget 3D Blu-ray-afspiller, trådløs subwoofer samt Samsungs Smart TV-platform (så Tv’et ikke behøver at have den). Den anden hedder HW-E551 og kan skilles ad på midten.

Samsung HT-E8200 soundbar

Samsung lancerer senere i 2012 en ny soundbar, som designmæssigt er optimeret til 46-tommer fladskærme. Den er udført i et sort design og går under modelnavnet HT-E8200.

Samsung HT-E8200 soundbar med indbygget 3D Blu-ray
Samsung HT-E8200 soundbar med indbygget 3D Blu-ray


Samsung inkluderer en trådløs subwoofer, der kan placeres bag f.eks. sofaen. På papiret givet det en samlet lydeffekt på 400W for højttalersystemet. HT-E8200 håndterer i øvrigt stereolyd og har 2 HDMI-porte, hvoraf den ene tilsluttes til Tv’et, så lydstyrken kan styres med Tv’ets fjernbetjening.

Den nye soundbar kan samtidig spare dig for en boks under dit Tv. I HT-E8220 er der indbygget en 3D Blu-ray-afspiller, der naturligvis også håndterer DVD og CD-skiver. Blu-ray-afspilleren understøtter tilmed Samsungs Smart TV-platform, Smart Hub samt AllShare. Dermed bliver det muligt at opgradere et aldrende Tv med Samsungs mange nye Smart TV-muligheder såsom Tv-apps, streaming af film og afspilning af musik fra andre enheder i hjemmet.

Samsung HT-E8200 forventes at koste 6.999 kroner, når den lander i handlen lidt senere på året.

Samsung HW-E551 soundbar

Samsung HW-E551 soundbaren er diskret og fleksibel. Den kan skilles ad på midten, og fungere som enten én liggende højttaler eller to stående højttalere via de medfølgende fødder.

Samsung HW-E551 soundbar
Samsung HW-E551 kan skilles i to


HW-E551 kommer med en trådløs subwoofer samt 2 HDMI-porte og en USB-indgang. Begge soundbars har i øvrigt bluetooth, så musik fra en smartphone med bluetooth kan sendes direkte ud af højttalerne.

Samsung HW-E551
Samsung HW-E551


HW-E551 kommer i handlen indenfor kort tid. Samsung lancerer også en række billigere soundbars og en række nye hjemmebiografsystemer i løbet af 2012.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: TCL 2025 TV-skærme

17 Jun 2025 |

HDR bliver standard for nye Pixar biograffilm

16 Jun 2025 |

Ligesom Tesla åbner Apple for videoafspilning på CarPlay i bilen

16 Jun 2025 |

Du kan fra i dag streame FIFA klub-VM gratis

15 Jun 2025 |

LG's 2025 OLED TV er nu tilgængelige i Danmark

13 Jun 2025 |