Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDR NU klar til smartphones og tablets - FlatpanelsDK

DR NU klar til smartphones og tablets

04 Mar 2012 | Rasmus Larsen |

DR har startet en prøve-udgave op af DR NU i en mobiludgave, der kan ses på smartphones og tablets. Dermed giver DR deres videoproduktioner fri, så de kan tages med på farten – eller bare ud i haven.

DR NU på farten

DR NU er DRs arkiv-funktioner og live-Tv over internettet. DR NU kan nu tilgås fra mobile enheder efter tidligere at have været begrænset til computere. Der er ikke tale om en decideret app, men i stedet en hjemmeside, der fungerer lidt ligesom en app.

DR NU er klar til smartphone og tablet
DR NU er klar til smartphone og tablet


Hjemmesiden er endnu kun i beta-fasen, men fungerer. DR skriver, at app’en kun virker til iPhone og iPad. Der arbejdes på en Android-version, forlyder det, men det virker dog fint allerede her hos os. På trods af, at der er tale om en hjemmeside og ikke en app, kan den dog nemt tilføjes til hjemmeskærmen på Apple-enheder ved at trykke på den lille kasse nederst og vælge ”Føj til hjemmeskærm”.

En hurtig gennemgang af tilbuddet efterlader os med positive oplevelser. Navigationen er lynhurtig og det er forholdsvis nemt at finde rundt. Tv-programmer kan sorteres efter ”Mest Sete”, ”Seneste”, ”Forpremiere” og ”Nyheder”. Programmer kan også sorteres i A-Å rækkefølge. Der er dog ingen søgefunktion.

DR NU er klar til smartphone og tablet
DR NU er klar til smartphone og tablet


Herudover kan der vælges live-Tv, der dækker over:
  • DR1
  • DR2
  • DR Ramasjang
  • DR K
  • DR Update
  • DR HD

    Der kan vælges lav, mellem eller høj kvalitet, uden at DR beskriver hvilken bitrate de præcis dækker over. En adaptiv streaming-løsning, der selv tilpasser sig til internetforbindelsens hastighed, havde dog utvivlsomt været en bedre løsning.

    Der er ydermere mulighed for at benytte AirPlay på iPhone og iPad, hvis man har en Apple TV-boks. Dermed kan man få billederne hen på Tv-skærmen på en nem og bekvem måde – kvaliteten efterlader dog lidt at ønske.

    DR NU er klar til smartphone og tablet
    DR NU er klar til smartphone og tablet


    Prøv selv ved at navigere ind på DR NU til mobile enheder her. Husk at give DR feedback, så de kan forbedre mulighederne. Nu venter vi blot på en app til Smart TV – der åbenbart kommer sidst i køen.

    - Kilde: DR

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Oversigt: Hisense 2026 TV-skærme

    15 Apr 2026 |

    Massiv Hollywood-modstand mod Paramount-Warner fusion

    15 Apr 2026 |

    Kultklassikeren 'Fight Club' klar i 4K

    14 Apr 2026 |

    Første indtryk: LG's trådløse Dolby Atmos FlexConnect-højttalere

    14 Apr 2026 |

    Netflix overhalede DRTV i første kvartal

    13 Apr 2026 |

    Oversigt: Philips 2026 TV-skærme

    10 Apr 2026 |