Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDR kæmper med surround-lyden - FlatpanelsDK

DR kæmper med surround-lyden

08 Feb 2012 | Rasmus Larsen |

De fleste danskere kom helskindet igennem det digitale skift d. 11. januar 2012, men der meldes dog om sporadiske problemer her og der. DR kæmper stadig med at få surround-lyd igennem til danskere, der modtager Tv via husantenne. Det skriver ing.dk.

Ingen surround-lyd hos DR

Det var planen, at DR1 skulle overgå til HD-opløsning og opgraderes til 5.1 surround-lyd fra 11. januar 2012. Første del gik fint igennem, men surround-lyden (i formatet HE-AAC) har DR stadig problemer med, hvorfor alle danskere på husantenne må nøjes med stereo.


DR kæmper med at få surround-lyden på DR1 til at fungere

Problemet skyldes, at der er et problem med de metadata, som indeholder information omkring lydsporene. - ”Det er to forskellige stykker software, hvor metadataene ikke spiller sammen, så det er en rigtig ærgerlig fejl,” fortæller Carsten Corneliussen fra DR til ing.dk Problemet er identificeret, og relaterer sig til det hardware (encoderen), der håndterer DR1. Den opmærksomme seer har måske bemærket, at surround-lyd på DR HD fungerer, men det skyldes, at den kanal ligger i en anden MUX-sendeenhed med anden hardware. Danskere, der modtager DR1 via andre sendeformer end husantenne oplever heller ikke problemer. DR er dog fortrøstningsfulde, og håber på en snarlig løsning med lidt hjælp fra norske NRK. På den norske NRK-kanal fungerer surround-lyden nemlig upåklageligt med samme udstyr og opstilling. Der er dog endnu ikke opstillet nogen konkret tidshorisont for løsning af problemet. - Kilde: Ing.dk

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |